MedWatch

Medie: Investeringsbanker betaler tocifrede millionlønninger til biotekanalytikere

Amerikanske investeringsbanker lokker ifølge Wall Street Journal de dygtigste analytikere på biotekområdet med en garanteret årsløn på omkring 20 mio. kr. Lønnen for biotekeksperterne er tre gange så høj som for analytikere i andre sektorer.

Foto: Colourbox

Et regulært boom i biotekindustrien har bevirket, at de største investeirngsbanker i USA nu betaler i dyre domme for at tiltrække de allerbedste analytikere med forstand på industrien.

Det skriver Wall Street Journal på baggrund af interviews med unavngivne kilder.

Ifølge erhvervsavisens kilder tilbyder både Leerink Partners, Cantor Fitzgerald og Jefferies en garanteret lønpakke på 3 mio. dollars (19,13 mio. kr.) eller mere for at lokke de mest prominente biotekanalytikere til. Samtidig tilbyder man kontrater, der løber i 3-4 år for at kunne holde på dem.

Det har ifølge Wall Street Journal nu også ført til, at banker som Morgan Stanley og Citigroup har været tvunget til at løfte deres lønninger til de mest prominete analytikere til samme niveau for at kunne holde på dem. Samtisig er lønningerne til mindre erfarne analytikere også blevet hævet betydeligt.

Til sammenligning, skriver avisen, tjener deførende analytikere med fokus på andre sektorer end biotek typisk godt 1 mio. dollars om året.

De unavngivne kilder går så langt som til at fortælle, at biotekanalytikeren Michael Yee fik en årlig lønpakke på 4 mio. dollars, da han blev lokket fra RBC Capital Markets til Jefferies sidste år.

Kan skabe en interessekonflikt

Villigheden til at betale så store lønninger bunder angiveligt i et ønske fra bankernes side til at vise, at de forstår den stadigt mere komplekse bioteksektor, så de i sidste ende kan blive involveret i de mange transktioner, der sker i sektoren.

Sanford Bragg, der står i spidsen for konsulentfirmaet Integrity Research Associates, som overvåger investeringsanalyser, forklarer, at sådanne analyser nu i højere gard betales af den indtjening, der kommer fra disse investment banking-aktiviteter, da de omkostningerne til aktiehandlel er faldet.

Han mener, at det kan gøre analytikerne for partiske, når deres løn på den måde indirkete er bundet op på bankernes involvering i transktioner for de selskaber, som analytikerne følger.

"Det er en konflikt, der skal styr på. De fleste store investorer kigger ikke ret meget på analytikernes anbefalinger, men risikoen er, at mindre kunder muligvis ikke forstår de her interessekonflikter," siger Sanford Bragg til Wall Street Journal.

Ifølgemediet, som henviser til data fra Thomson Reuters' service Starmine, er 76 pct. af alle anbefalinger fra biotekanalytikere "køb", mens det i andre sektorer ligger på 56 pct.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier