MedWatch

Bayer får 8000 søgsmål på halsen to måneder efter opkøb af kemigigant

Medicinalselskabet Bayer har fået en uvelkommen gave med købet af kemifirmaet Monsanto, som er under anklage fra personer, der mener at have fået kræft af selskabets sprøjtegift Roundup.

Foto: /ritzau/AP/Markus Schreiber/

Det tyske medicinalselskab Bayer er havnet i en penibel situation, efter at det i juni færdiggjorde sit opkøb af kemigiganten Monsanto til ca. 400 mia. kr.

For to uger siden blev Monsanto - og dermed Bayer - dømt til at betale 1,9 mia. kr. (289 mio. dollar) til en kræftsyg mand, som mente at sygdommen var opstået som følge af Monsantos sprøjtegift Roundup.

Det har nu ført til 8000 søgsmål mod Monsanto/Bayer fra personer, der også søger erstatning for brugen af Roundup og andre glyfosat-baserede ukrudtsdræbere.

Selskabet fastholder utvetydigt, at sprøjtegiften ikke forårsager kræft, og vil appellere dommen, ligesom Bayers adm. direktør Werner Baumann siger til nyhedsbureauet Reuters, at selskabet vil "forsvare denne sag og alle forestående sager ihærdigt."

Bayer har derfor også meldt ud, at selskabet ikke ser nogen grund til at revidere selskabets risikovurdering ved købet af Monsanto.

Bayers aktier er siden den første dom i sagerne faldet med over 10 pct.

Bayer går med i samarbejde om lægemidler mod lungesygdomme

Bayer ryger i totterne på dokumentarskabere 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier