MedWatch

Britisk regering efterspørger yderligere seks ugers medicinlager

I tilfælde af et ufavorabelt brexit, beder den britiske regering nu lægemiddelproducenter om at have en lagerkapacitet af lægemidler til seks ugers forbrug - ikke noget let ønske, siger industrien.

Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Mens brexit rykker tættere på, hvad end resultatet så end måtte blive, efterspørger den britiske regering nu at lægemiddelproducenterne udbygger deres lagerkapacitet.

Det skriver Reuters.

Regeringen beder medicinalselskaberne om at ophobe lægemiddelforsyning til seks uger udover deres normale lagre i tilfælde af forsyningsvanskeligheder i forbindelse med bruddet med EU til foråret. Flere selskaber, herunder Sanofi, Novartis og AstraZeneca, har allerede annonceret at de kommer til at øge deres lagerbeholdning.

Men efterspørgslen er ikke lige vellidt hos alle. Hos Storbritanniens Bioindustri Association, siger direktør Steve Bates, at opbygge sådan en lagerkapacitet med mindre end 200 dage til deadlinen kommer til at være en ”massiv udfordring.”

I et forsøg på at gyde olie på vandene siger den britiske regering også, at man vil forsøge at tage en pragmatisk tilgang i forhold til at anerkendte og bruge produkter, som er blevet godkendt i EU. Den udmelding glæder Mike Thompson, der er chef for brancheforeningen for den britiske farmaindustrie.

“Vi bliver nødt til at gøre det klart at et scenario uden en aftale (mellem EU og Storbritannien.red) ikke er i patienternes interesse. Begge sider må hurtigt blive enige om betingelserne for Storbritanniens udmelding og et fremtidigt forhold baseret på at samarbejde om at beskytte den offentlige sundhed, kontrollere infektionssygdomme og styre medicinsk sikkerhed,” siger han.

Britisk medicinalindustri: EU gambler med sikkerheden

Pfizer fylder lagrene med Viagra op før Brexit

Det britiske parlament stemmer for at blive i EMA 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier