MedWatch

Finanshus: Skærpet interesse for fedmemarkedet overrasker

Trods analytikernes vurdering at det bliver svært at indfrie potentialet på fedmemarkedet, så vækker området stadig mere interesse blandt investorerne, siger finanshuset Berenberg.

Foto: /ritzau/AP/Novo Nordisk

Investorer spørger i stigende grad ind til Novo Nordisks muligheder på markedet for vægttabsmidler, konstaterer Berenberg, der dog mener, at det bliver et sejt træk at få indfriet potentialet.

Det fremgår af et analysenotat, hvori banken gentager anbefalingen "hold" af Novo-aktien, efter at Novos ledelse og IR-team har deltaget på investormøder i udlandet i de seneste dage, blandt andet i et arrangement hos Berenberg i Montreal.

"Vi blev overraskede over graden af interesse for fedmeforretningen," skriver Berenberg.

Børshuset peger på, at salget af Novos vægttabsmiddel Saxenda stadig er relativt lille givet markedets størrelse.

Salget af Saxenda udgjorde sidste år i underkanten af 2,6 mia. kr. ud af Novos samlede omsætning på 111,7 mia. kr.

Alligevel står det ifølge Berenberg også klart, at Novos egne forventninger til markedet er meget store.

Blandt andet udvikles Ozempic (semaglutid) mod fedme, og Novo har også en anden lægemiddelkandidat i pipelinen, som kombineret med Ozempic potentielt kan give et vægttab på 20-30 pct. - mange gange mere end de nuværende vægttabsmidler kan tilbyde.

"Vi er enige i, at dette er interessant, men venter at fedmemarkedet vil forblive en udfordrende vej i de næste få år. Vores 2022 Saxenda-estimat ligger 18 pct. under konsensus," skriver Berenberg i notatet.

Børshusets kursmål for Novo er uændret 300 kr. Tirsdag formiddag stiger Novo-aktien med 1,8 pct. til 318,65 kr.

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier