MedWatch

Astellas køber britisk selskab bag genterapi mod grøn stær

Den japanske medicinalvirksomhed Astelleas betaler mere end 700 mio. kr. for britisk selskab, der udvikler genterapeutiske behandlinger til øjensygdomme.

Foto: Novartis/ PR

En lovende genterapeutisk behandling mod øjensygdommen glaukom - også kendt som grøn stær - har vakt Astellas' interesse.

Således meddeler det japanske medicinalselskab, at det har købt virksomheden Quethera for 109 mio. amerikanske dollars, svarende til ca. 713 mio. kr.

Quetheras hovedkandidat fra dets udviklingsprogram har ifølge selskabet vist signifikant øget overlevelse af såkaldte retinale ganglieceller i prækliniske modeller. Behandlingen gives som en enkelt indsprøjtning i det ramte øje.

"Dette opkøb understreger Astellas' engagement i proaktivt at anvende topmoderne videnskabelige og teknologiske fremskridt til at skabe værdi for patienterne," siger Kenji Yasukawa, president og adm. direktør for Astellas i meddelelsen.

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier