MedWatch

Kina vil lokke udenlandske medicinalselskaber til med prioritetsliste

48 lægemidler fra udenlandske selskaber får nu et ordentligt rygstød i Kina, da de kinesiske myndigheder har sat midlerne, herunder konkurrenter til Leo Pharma og Orphazyme, på en liste, som skal lempe ansøgelsesprocessen for dem.

Foto: Andy Wong/AP

I Kina har man så hårdt brug for en række nye, udenlandske lægemidler, at myndighederne i landet har sat dem på en særlig favorabel liste.

Det skriver FiercePharma.

Listen skal opmuntre selskaberne til at søge om godkendelse for deres lægemidler på trods af, at de kun kan basere ansøgningen på klinisk data genereret i udlandet. Normalt kræver de kinesiske myndigheder ellers, at data genereret på kinesiske patienter danner grundlag for ansøgningen, men de nye lægemidler er så hårdt påkrævede, at kineserne tilsyneladende er villige til at lempe reglerne.

Behandlingerne gælder først og fremmest livstruende ellers sjældne sygdomme, som der enten ikke eksisterer behandlinger for i Kina, eller hvor den nye medicin er tilstrækkeligt overlegen til, at man nu også vil have den til de kinesiske patienter.

Blandt de udpegede midler finder man en række kræftbehandlinger, men også psoriasisbehandlinger som Taltz fra Eli Lilly og Cosentyx fra Novartis, som er en væsentlige konkurrenter til Leo Pharmas midler inden for samme område. Også Shire og Pfizer har fået udpeget behandlinger mod Gauchers sygdom, en lidelse som det nyligt børsnoterede Orphazyme er særligt fokuseret på.

Kina anholder 15 personer i sag om falske børnevacciner

Kinesisk milliardselskab åbner europæisk hovedkontor i Danmark

Kina tager føretrøjen hos medicokæmpen Radiometer

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier