MedWatch

Novo Nordisk-topchef er klar til at indgå partnerskaber om væksthåb

Eksterne partnere kan få del i en fremtidig succes for Novo Nordisks helt store håb, GLP-1-molekylet semaglutid. Det siger adm. direktør Lars Fruergaard Jørgensen til Børsen.

Foto: /Ritzau Scanpix/Asger Ladefoged/

Novo Nordisk og markedet har enorme forventninger til selskabets GLP-1-molekyle semaglutid, som allerede er godkendt til behandling af diabetes og også viser stort potentiale i en oral formulering og mod en række andre sygdomme.

Man skulle tro, at et selskab i den situation ville gøre alt for at fastholde 100 pct. af værdien af sådan et aktiv. Men sådan ser adm. direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, ikke på det.

"Det kan godt være, at vi skal indgå i nogle partnerskaber," siger Lars Fruergaard Jørgensen til Børsen og tilføjer:

"Vi mener, at vi har en ret attraktiv adgangsbillet til at diskutere med andre, for de fleste ser semaglutid som et ret attraktivt molekyle. Det åbner døren, og så må man se om det kan lade sig gøre at lave en større kage, som man så må dele."

Novo Nordisk er som nævnt ved at udvikle en tabletversion af semaglutid, som forventes at ramme markedet i 2020. Herudover undersøger man molekylet til behandling af fedme og fedtleversygdommen NASH i fase 2-programmer.

Selskabet har sidste år også varslet, at man vil gå ind i behandling af andre områder beslægtet med diabetes og fedme, såsom nyresygdomme og hjertekarsygdomme. Der er gode indikationer på, at semaglutid vil kunne bruges på sidstnævnte område. Endelig har GLP-1-midler vist tegn på, at de kan bruges til behandling af neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom.

Mange af disse områder er dog noget fremmed land for diabeteskæmpen fra Bagsværd, og topchefens rationale er altså, at man får brug for eksterne partnere til at brede sit væksthåb ud til de nye områder.

Ifølge Børsen er den nye taktik fra Novo Nordisk et markant brud med tidligere tiders strategi i selskabet, og en investor, der ønsker at være anonym, siger til avisen, at det signalerer, at Novo Nordisks topledelse har mindre tålmodighed i forhold til at finde vækst og skabe værdi end tidligere.

Fruergaard om effektiviseringer i Novo: "Det er klart, at der kommer afskedigelser"

Novo Nordisk planlægger ikke stor fyringsrunde, men "strukturelle ændringer" og "effektiviseringer"

Novo Nordisk-topchef afviser at rulle prisstigninger tilbage

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier