MedWatch

"Aids-behandlingen har været en kæmpe succeshistorie for lægemiddeludviklingen"

Medicin mod hiv/aids er i dag så effektiv, at patienter i behandling ikke længere kan smitte deres partnere, men det bør ikke få medicinalselskaberne til at lette foden fra speederen, lyder det fra et af verdens største selskaber på området.

Ved en mindehøjtidelighed på Nytorv og Gammeltorv i København i 2011 blev et lys tændt for hver person, der er død af hiv/aids i Danmark. Moderne lægemidler har sikret, at aids-ramte i dag kan leve et fuldt liv. Foto: /ritzau scanpix/Andreas Beck

Det vakte jubel, da et dansk studie for nyligt slog fast, at velbehandlede hiv-positive patienter ikke kan overføre sygdommen til deres partnere.

Nyheden er dog ikke ensbetydende med, at samfundet er i mål med den medicinske håndtering af sygdommen, omend det absolut er positive nyheder for den individuelle patient.

Sådan lyder det fra flere aktører, blandt andre professor Jens Lundgren, Rigshospitalet, der har været en af lederne bag studiet.

"Det er meget vigtige resultater, for vi er stadig i en situation, hvor vi ikke kan udrydde virussen helt. Så personer med hiv-smitte skal leve med sygdommen resten af deres liv, og det her viser, at det liv kan leves uden frygt for at videregive sygdommen, hvis de ellers er i behandling," siger Jens Lundgren, der efter en mangeårig karriere med forskning i hiv/aids er en af Danmarks førende eksperter på området.

"De kan ikke huske, hvor slemt det var"

Den nu så succesfulde behandling kommer i dag flere steder fra. Verdens største life science-selskab Johnson & Johnson er blandt de aktive på området, men de største aktører er amerikanske Gilead og GSK-selskabet Viiv Healthcare.

Hos sidstnævnte ledes forskning og udvikling af videnskabelig og medicinsk direktør John Pottage, der ligesom Jens Lundgren har arbejdet med sygdommen igennem størstedelen af sin karriere – tidligere også som leder af et ambulatorie for hiv/aids-patienter ved Rush Medical College i Chicago.

"Aids-behandlingen har uden tvivl været en kæmpe succeshistorie i lægemiddeludviklingen, for vi taler her om en sygdom, hvor størstedelen af de diagnosticerede døde inden for ganske kort tid, men i dag har vi så gode behandlinger, at folk kan overleve og leve et fuldt liv," siger John Pottage til MedWatch og tilføjer:

"På mange måder er det en utrolig historie, og jeg føler ofte, at nye personer på området ikke rigtig har det historiske perspektiv med sig. De kan ikke huske, hvor slemt det var."

Plads til forbedring

Men hvor patienterne i dag ikke længere skal tage 10-15 forskellige typer af medicin dagligt, som de skulle under de tidligere år af epidemien, så skal de stadig efterleve et strengt, dagligt behandlingsregime.

Hvis ikke de gør det, kommer virussen tilbage efter kun ganske kort tid, mens resistens over for behandlingerne er også en risiko. Hos Viiv Healthcare drejer en del af den medicinske udvikling sig derfor om at adressere disse vilkår ved behandlingen.

"Behandlingerne i dag er meget gode, men jeg mener, at der stadig er plads til forbedring. Vores tilgang til medicinen er, at den gerne skal være til så lidt gene som muligt, hvilket vil sige så få bivirkninger som muligt og så lidt besvær som muligt," siger John Pottage.

Et lignende standpunkt indtager Jens Lundgren. Han skæver især til bivirkningsprofilen for de forskellige lægemidler og er derfor meget håbefuld omkring den fremtidige produktudvikling.

"De behandlinger, vi bruger i dag, har vi kun fem til ti års erfaring med, men vi ser på en situation, hvor folk skal tage midlerne i 50, 60 eller måske endda 70 år, og vi ved ikke, hvad den form for langtidsbrug kommer til at medføre," siger han.

Det bliver også potentielt et stort problem, når patienterne kommer op i en højere alder. Allerede nu er man begyndt at se tegn på, at nogle præparater kan have negativ indflydelse på de aldersrelaterede sygdomme, som opstår, når patienterne når op i en høj alder. Eksempelvis har studier påvist, at to flittigt benyttede hiv/aids-præparater øger risikoen for hjerte-kar-sygdom og kronisk nyresygdom, og et Jens Lundgrens og hans forskningsgruppes fokusområder er netop interaktion med andre sygdomme eller behandlinger.


Det næste store gennembrud

Viiv prøver at adressere denne slags problemer ved at eksperimentere med længerevarende behandlinger, der bliver givet som en indsprøjtning hver eller hver anden måned.

Midlerne er for øjeblikket i fase 3, som henholdsvis langtidsvarende cabotegravir som præventiv behandling og også i kombination med den ligeledes langtidsvirkende rilpivirine fra Janssen til behandling af sygdommen.

"På kort sigt tror jeg, at langvarige injektionsbehandlinger, eller for den sags skyld langvarige orale behandlinger, bliver det næste store gennembrud i behandlingen. Men målet må i sidste ende være, at vi kommer til at have en bredere vifte af forskellige typer produkter, som doseres på forskellig vis," forklarer John Pottage.

Han opfordrer derfor også til, at man ikke bruger de mange succesfulde behandlinger som en undskyldning til at drosle ned på forskningen og bekæmpelsen af sygdommen. Hvad end det er offentlige eller private ressourcer.

"Vi har lavet store fremskridt, men der er også en risiko for, at vi bliver for selvtilfredse omkring den indsats, vi som samfund har gjort, og det kan have meget alvorlige konsekvenser."

Hvad med kuren?

Hos AIDS-Fondet i Danmark er man også meget glade for de fremskridt, der er sket i behandlingen, men her er direktør Andreas Gylling Æbelø dog mere ivrig efter medicinske fremskridt i en anden retning.

"Givetvis kan man blive ved med at optimere behandlingerne, så det bliver lettere for patienterne, og det er også godt," begynder direktøren, men tilføjer så:

"Hvis jeg frit kunne vælge, hvor pengene skulle bruges, så jeg hellere, at vi investerede massivt test, rådgivning og forebyggelse, så vi kan få styr på smitten, og så forskning og atter forskning i den endelige løsning i form af kur og vaccine mod sygdommen. Både i forhold til de offentlige ressourcer og til medicinalindustrien," siger han til MedWatch.

Og forskning i en vaccine og en kur er da også undervejs og har været det i mange år, men det har stadig lange udsigter at få et færdigt klinisk produkt. Nogle af dem, som arbejder på en vaccine er Janssen, der har allieret sig med danske Bavarian Nordic om udviklingen af en vaccine, som gerne skal i fase 1 i løbet af 2018.

Også Enochian, tidligere kendt som Dandrit, har for nyligt sagt, at man arbejder på en kur mod hiv, omend selskabet endnu ikke har fremvist kliniske resultater for nogen af deres programmer.

Prisen er for høj

Men indtil en eventuel vaccine eller en decideret kur er klar, står sygdommen fortsat til at udvikle sig, og derfor er tilgængeligheden af medicin stadig et springende og også ømtåleligt punkt.

For medicin mod hiv/aids er en dyr affære, hvilket i mange lande betyder, at den er for dyr.

Prisen på aids-medicin er som sådan ikke en ny diskussion. Den har kørt siden den første behandling, AZT, blev introduceret i 80'erne til en pris på 10.000 dollar per år, og flammede for alvor op igen i 1990'erne i kølvandet på smittens udbredelse det afrikanske kontinent.

"Vi har selvfølgelig forståelse for, at medicinalvirksomhederne er forretninger, som skal løbe rundt, men som sygdomsbekæmpende organisation er det svært at se på de høje priser, når det her ideelt skulle være tilgængeligt for alle," siger Andreas Gylling Æbelø.

Også selvom medicinalindustriens image er blevet bedre med hensyn til medicin mod sygdommen, så stikker det især AIDS-Fondet i øjnene, når selskaberne forsøger at forlænge deres patenter på medicinen for at forhindre produktionen af billige, generiske alternativer.

For så længe medicinsk behandling ikke er universelt tilgængeligt og en vaccine eller en kur ikke bliver introduceret, er der ikke noget håb om at få nedkæmpet sygdommen.

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier