MedWatch

Sanofis royaltybetaling til Zealand Pharma for Soliqua vokser 85 pct

Biotekselskabet Zealand Pharmas samarbejde med Sanofi kastede i 2. kvartal 15,1 mio. kr. af sig i royaltybetalinger.

Salget af franske Sanofis to diabetesprodukter Soliqua/Suliqua og Lyxumia/Adlyxin voksede i årets andet kvartal til henholdsvis 127 og 45 mio. kr.

Begge lægemidler er licenseret fra Zealand Pharma, der dermed er berettiget til at modtage royaltybetalinger fra den franske virksomhed. De beløber sig for andet kvartal til henholdsvis 11,4 og 3,6 mio. kr., oplyser Zealand Pharma i en børsmeddelelse tirsdag morgen.

Det svarer til en stigning på 85 pct. i forhold forrige kvartal for Soliqua. For Lyxumia/Adlyxin har Zealand Pharma ikke oplyst størrelsen af royaltybetalingen i forrige kvartal, men selskabet er berettiget til at modtage 10 pct. af det globale omsætning fra midlet, der i første kvartal solgte for 5,5 mio. euro, svarende til ca. 41 mio. kr.

For Soliqua/Suliqua, der blev lanceret i USA i 2017, voksede salget 260 pct., oplyser Sanofi, mens omsætningen fra Lyxumia/Adlyxin var 14 pct. lavere sammenlignet med andet kvartal af 2017.

Zealand Pharma-topchef Britt Meelby Jensen erklærer sig tilfreds med udviklingen for salget af Soliqua/Suliqua, som hun forventer vil vokse yderligere.

"Vi forventer en fortsat stigning fremover drevet af stærkere dækning af sundhedsforsikring," siger hun.

Zealand Pharma offentliggør regnskab for andet kvartal den 16. august.

Mere fra MedWatch

Sydbank-analytiker: Positivt at Bavarian Nordic-aktiesalg klares hurtigt

Det er positivt, vurderer analytiker i Sydbank, at Bavarian Nordic allerede om en uge regner med at kunne præsentere resultatet af det udbud, selskabet tidligere mandag offentliggjorde, som skal sikre finansiering af et fase 3-studie med en vaccinekandidat mod RS-virus i første halvår 2022.

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier