MedWatch

Nu er fase 1-forsøg gebyrfri i Danmark

Fra starten af juli blev fase 1-forsøg og ikke-kommercielle kliniske forsøg officielt gebyrfri i Danmark.

Foto: Colourbox

For at styrke den kliniske forskning blev regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre for to måneder siden enige om at sløjfe gebyrerne på fase 1-forsøg i Danmark.

Nu er det så officielt, at medicinalselskaber eller universiteter ikke længere skal betale for at søge tilladelse til at sætte gang i deres fase 1-forsøg, få lavet væsentlige ændringer i forsøget eller betale årsgebyrer for dem.

Det bekræfter Lægemiddelstyrelsen i en kort pressemeddelelse.

De tre gebyrer lå ved starten af 2018 på henholdsvis 46.514 kr., 4.852 kr. og 13.076 kr.

Gebyrerne på klinisk forskning har længe været et ømt punkt for medicinalindustrien, hvor blandt andet Lægemiddelindustriforeningen har skældt ud over Danmarks høje gebyrer. Det samme har NEXT, det offentligt finansierede projekt til fremme af særligt den tidlige kliniske forskning i Danmark.

Fjernelsen af gebyrerne er en del af regeringens vækstplan for life science, som blev annonceret i foråret.

Nyt udfald mod klinisk forskning i Danmark: Det er alt for dyrt

Roche truer med at droppe studier i Danmark – omkostninger er for høje

Regeringen sløjfer gebyrer for fase 1-forsøg

Forsiden lige nu

Novo Nordisk Fonden køber sig ind i børsen i Israel

Novo Nordisk Fonden er gået med i et syndikat af investorer, som står til at overtage små 40 pct. af børsen i den israelske by Tel Aviv. Det skal bane vejen for, at børsen selv bliver et børsnoteret selskab. Hos Novo Holdings ser man det som "en god langsigtet investering".

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier