MedWatch

Genmab går sammen med tysk biotekselskab om immunterapier - betaler 345 mio

Genmab har indgået et partnerskab med det tyske biotekselskab Immatics, hvorunder de to sammen skal udvikle nye immunterapier mod kræft. Det danske selskab kan komme til at betale et milliardbeløb for samarbejdet.

Foto: Tuala Hjarnø/Genmab

I jagten på fremtidens immunterapier mod kræft har biotekselskabet Genmab netop skrevet under på en partnerskabsaftale med det tyske biotekselskab Immatics, som specialiserer sig i immunforsvarets dræberceller - t-cellerne.

Det skriver Genmab i en pressemeddelelse.

Genmab betaler 345 mio. kr. (54 mio. dollar) til Immatics for samarbejdet, og det beløb kan løbe op i 3,5 mia. kr. (550 mio. dollar) afhængig af en række regulatoriske og kliniske milepæle.

Derudover får Immatics ret til royalties af salget af de midler, der måtte fremkomme af samarbejdet.

Med aftalen får Genmab adgang til Immatics' teknologi og ekspertise, mens Genmab selv bliver ansvarlig for at udvikle og markedsføre eventuelle midler fra samarbejdet.

Genmab får licens til tre midler, som fremkommer af samarbejdet, og har sikret sig en option på op til to yderligere midler.

Partnerskabet får ingen indvirkning på Genmabs finansielle forventninger for året.

Genmab betaler 45 mio til partner efter klinisk fremskridt

Genmab: Darzalex er blevet fjernet fra studie med PD-1-hæmmer

Forsiden lige nu

David Solomon lander nyt topjob

Mindre end tre måneder efter at være trådt tilbage som adm. direktør i amerikansk biotekselskab efter kontrovers om brug af et kreditkort er den tidligere Zealand Pharma-topchef David Solomon atter tilbage i direktørstolen. Denne gang i et britisk biotekselskab.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier