MedWatch

Bavarian starter fase 2-studie med kræftvaccine og BMS' Opdivo

Biotekselskabet Bavarian Nordic har nu sat gang i det fase 2-studie mod tyktarmskræft, som selskabet annoncerede i marts. Studiet involverer kræftvaccinen CV301 i kombination med Bristol-Myers Squibbs' Opdivo.

Foto: /ritzau/Philip Davali/

Et nyt fase 2-studie er netop skudt i gang hos biotekselskabet Bavarian Nordic.

Det skriver selskabet i en fondsbørsmeddelelse.

Bavarian Nordic tester i fase 2-studiet sin kræftvaccine CV301 i kombination med Bristol-Myers Squibbs kræftmiddel Opdivo i håb om at komme en speciel form for tyktarmskræft til livs.

Studiet omfatter 78 patienter og blev først annonceret i marts.

Bristol-Myers Squibbs kræftmiddel Opdivo er en immunterapi af den art, der kaldes checkpoint-hæmmere, og solgte for 8,6 mia. kr. i 2017.

Med kombinationen af Opdivo og CV301 håber Bavarian Nordics adm. direktør Paul Chaplin at kunne behandle kræftformer, hvor Opdivo alene ikke slår til.

"Vi tror at CV301 (...) har potentiale til at kunne behandle kræftformer, hvor checkpoint-hæmmere som monoterapi ikke er en mulighed, og vi er glade for at kunne udforske flere muligheder for at udvikle nye behandlinger til fordel for patienterne," skrev Paul Chaplin i en pressemeddelelse i marts.

"Selvom checkpoint-hæmmere har vist imponerende resultater i nogen tumorer, findes der fortsat hundredetusindevis af kræftformer, som har akut behov for nye behandlinger, specielt inden for MSS (den specifikke form for tyktarmskræft, som selskabet sigter mod, red.). Vi er opsatte på at udforske, hvordan CV301 forbedrer den overordnede overlevelsesrate og sænke risikoen for tilbagefald hos disse patienter," skriver Paul Chaplin i en ny pressemeddelelse.

Bavarian luner sig på klinikken, ikke på pengene, i dette kvartal

Bavarians omsætning falder drastisk, men forventningerne fastholdes

Bavarian-middel ryger med i nyt fase 2-studie

Forsiden lige nu

Nye Darzalex-data skal fremlægges på hæmatologikonference

Janssen og Genmab har fået lov til at fremlægge data fra et studie med Darzalex i nydiagnosticerede patienter på den store hæmatologikonference ASH til december. Der er allerede løftet lidt af sløret for de yderst positive data, og aktien steg med omtrent 7 pct. på nyheden.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier