MedWatch

Diabetesmiddel fra Eli Lilly overhaler for første gang Novos Victoza i USA

Novo Nordisks storsælgende diabetesmiddel Victoza må for første gang se sig slået af konkurrenten Trulicity fra Eli Lilly, som i april blev udskrevet på 3000 flere amerikanske recepter.

Foto: Scanpix/Linda Kastrup

Efter flere års dominans af det amerikanske marked for GLP-1-produkter mod diabetes må Novo Nordisk nu sande, at selskabet er blevet overhalet af konkurrenten Eli Lilly.

I hvert fald når man kigger på antallet af recepter, som i april blev udskrevet af amerikanske læger.

Det skriver Berlingske Business.

Mens Novo Nordisks GLP-1-middel Victoza blev udskrevet 374.000 gange, så blev Eli Lillys GLP-1-middel Trulicity udskrevet 377.000 gange.

Det er første gang, at Trulicity overgår Victoza på antal udskrevne recepter, og det skyldes ifølge Sydbanks aktieanalytiker Søren Løntoft Hansen primært, at Victoza skal tages dagligt, mens Trulicity blot skal tages ugentligt.

Victoza har af den årsag gradvist tabt markedsandele til Trulicity over de seneste år.

Novo Nordisk har dog stadig grund til at glæde sig, mener Søren Løntoft Hansen, for selvom selskabets markedsandel er skrumpet, så er selve markedet vokset gevaldigt over de seneste par år.

"Det positive for Novo er trods alt, at lanceringen af Trulicity har betydet, at der er kommet mere fokus på dette segment. Det kan godt være, at Novo får en mindre bid af kagen, men kagen er til gengæld blevet så stor, at det kompenserer for det mindre stykke. Det betyder, at Victoza stadig vokser," siger analytikeren til Berlingske Business.

Samtidig har Novo Nordisk i år lanceret sit ugentligt GLP-1-middel mod diabetes, Ozempic, som nu skal konkurrere med Trulicity, og Novo Nordisk har et muligt trumfkort på vej i form af oral semaglutid - et ugentligt GLP-1-produkt, som kommer i pilleform i stedet for gennem en injektion.

Novo er klar til at satse mere på tabletter: "Det er en væsentlig vækstmulighed"

Rival-produkt overgår Novos guldæg i klinisk praksis

Trods solidt regnskab: Rivaler presser stadig Novos kerneprodukter

Forsiden lige nu

Nye Darzalex-data skal fremlægges på hæmatologikonference

Janssen og Genmab har fået lov til at fremlægge data fra et studie med Darzalex i nydiagnosticerede patienter på den store hæmatologikonference ASH til december. Der er allerede løftet lidt af sløret for de yderst positive data, og aktien steg med omtrent 7 pct. på nyheden.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier