MedWatch

Sanofi-direktør: Bred pipeline skal genskabe vækst i diabetesforretningen

En solid pipeline af nye diabetespræparater skal hjælpe franske Sanofi tilbage til vækst i den skrantende forretningsdel, siger selskabets diabeteschef til Reuters. Nye opkøb og licensaftaler er også en mulighed.

Stefan Oelrich, chef for Sanofis diabetesforretning, tror på, at væksten vender tilbage. | Foto: Sanofi

Der er kommet et gedigent pres på den franske medicinalkoncern Sanofis diabetesforretning i takt med at salget af insulinblockbusteren Lantus daler, og man endnu ikke har fundet nye kilder til vækst på området.

Hos Sanofi har man dog stadig stor tiltro til forretningsdelen, særligt på grund af en forholdsvis solid pipeline af nye produkter og og en god markedsdemografi, hvor antallet af nye patienter bare bliver ved med at stige.

"Jeg vil ikke komme med nogen guidance for 2019, men vi er helt klart optimistiske omkring forretningen," siger Stefan Oelrich, der er koncerndirektør med ansvar for diabetes og hjertekarsygdomme i Sanofi, til Reuters.

Antallet af folk med diabetes på globalt plan er steget fra godt 100 millioner i 1980 til hele 422 millioner i 2014, og i de kommende år forventes patientpopulationen at vokse sig større end 600 mio. mennesker.

Nye produkter kan ikke løfte arven

Men i takt med, at markedet vokser, er der også kommet markant fokus på priserne på lægemidler mod sygdommen, ligesom de første kopier af nyere insulinpræparater er kommet på markedet. For eksempel har Eli Lilly lanceret en kopi af Lantus, mens Sanofi har svaret tlbage med en kopi af rivalens Humalog.

Det er en stor del af baggrunden for problemerne i Sanofis diabetesforretning, som ikke har leveret et førende diabetespræparat siden introduktionen af Lantus omkring årtusindskiftet.

Selskabets diabetessalg er faldet hvert år siden 2015, og sidste år dykkede omsætningen i forretningsdelen med 11 pct. Ifølge Reuters mener flere analytikere, at Sanofi simpelthen har været for langsomme til at finde arvtagere til Lantus.

Sanofi har lanceret en mere langtidsvirkende version af insulinblockbusteren kaldet Toujeo, men den har endnu ikke  leveret det fornødne boost. Det samme må siges om GLP-1-analogen Lyxumia/Adlyxin, som man har licenseret fra danske Zealand Pharma, og Soliqua/Suliqua, der parrer den GLP-1-analog med netop Lantus.

Flere kandidater på vej

Men Stefan Oelrich mener, at de nye produkter, man har på vej, kan være med til at vende tendensen i fremtiden.

Sanofi har for nylig indleveret ansøgninger i både EU og USA for den kombinerede SGLT1- og SGLT2-hæmmer Zynquista (sotagliflozin) mod type 1-diabetes. Midlet udvikles også mod type 2-diabetes.

Herudover består selskabets kliniske diabetespipeline af den ugentlige GLP-1-analog efpeglenatid og en ny hurtigvirkende insulin - begge i fase 3 - samt to kandidater mod type 2-diabetes, der kombinerer GLP-1 med henholdsvis glukagon og peptidet GIP i fase 2 og fase 1.

Zynquista er indlicenseret fra amerikanske Lexicon Pharmaceuticals, mens efpeglenatid er opstået gennem et samarbejde med sydkoreanske Hanmi, og ifølge Stefan Oelrich er nye samarbejder eller dedicerede opkøb også noget, selskabet kigger på i forhold til at sikre den fremtidige vækst i diabetesforretningen.

Her vil Sanofi udfordre sine diabetesrivaler 

Sanofis diabeteskvaler fortsætter, men nye midler nærmer sig målstregen 

Sanofi indsender ansøgning for nyt middel mod type 1-diabetes  

Sanofi indsender ansøgninger for tablet mod type 1-diabetes

Lancering af kombinationsmiddel fra Zealand har ikke levet op til Sanofis forventninger 

Zealand-topchef: "Jeg tror ikke, Lyxumia kommer til at generere så meget mere" 

Sanofi spår effekt af ugentligt GLP-1 på linje med Novos Ozempic 

Mere fra MedWatch

Forsøgsordning med risikodeling ender med vag konklusion

Lægemiddelstyrelsen har nu evalueret forsøgsordningen med risikodeling på lægemiddelområdet, men det sparsomme erfaringsgrundlag og påvirkningen fra covid-19 gør det svært at drage håndfaste konklusioner, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen.

Europæisk laboratorienetværk skal sikre bedre data

Et nyt netværk af "referencelaboratorier" som led i EU's sygdomsforebyggelse skal bane vejen for bedre data. Der er stadig plads til forbedring, når der skal forberedes på fremtidige pandemier, siger Europa-Kommissionen til MedWatch.

Patientdata fra den 'virkelige verden' dokumenterer langtidsvirkning af vacciner fra ALK

I det største studie nogensinde af sin art dokumenterer patientdata fra den 'virkelige verden' langtidsvirkning i op til ni år af vacciner fra ALK. Hidtil har det ikke været muligt at vise i almindelige kliniske studier, hvor opfølgningsperioden er kortere, og den ny viden kan blive en krumtap i ALK’s dialog omkring pris og tilskud med myndigheder og betalere.   

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier