MedWatch

Takedas aktionærer nedstemmer rebellers første forsøg på at blokere Shire-opkøb

På Takedas generalforsamling har selskabets aktionærer valgt at nedstemme et forslag fra 130 investorer og tidlige ansatte, som forsøger at blokere selskabets opkøb af Shire for ca. 390 mia. kr. Men modstandsgruppen giver ikke op.

En gruppe Takeda-aktionærer er bekymrede over de finansielle efterdønninger ved at investere 390 mia. kr. i et opkøb af irske Shire. | Foto: Colourbox

Det lykkedes ikke - i første omgang - for 130 utilfredse aktionærer og tidligere ansatte at blokere for Takedas opkøb af irske Shire for ca. 390 mia. kr.

Modstandsgruppen mener, at opkøbet er finansielt uansvarligt. De forsøgte derfor at blokere opkøbet ved Takedas generalforsamling torsdag med et forslag om, at alle opkøb over 58 mia. kr. (1000 mia. japanske yen) skal forhåndsgodkendes hos aktionærerne.

Men med kun 10 pct. af stemmerne for, var der ikke opbakning til forslaget - eller til blokeringen - blandt Takedas aktionærer.

Modstandsgruppen havde på forhånd sagt til nyhedsbureauet Reuters, at det ikke forventede, at forslaget ville blive vedtaget.

Til gengæld arbejder gruppen på at samle en tredjedel af Takedas aktionærer, som skal stemme imod en aktieemission senere i år, der efter planen skal finansiere Takedas opkøb af Shire.

På den måde håber gruppen på at smække pengekassen i, så opkøbet reelt bliver umuligt.

Gruppen har tidligere kaldt det mulige opkøb af Shire for "topmålet af vanvid."

Takeda-aktionærer vil forhindre Shire-opkøb: "Det er topmålet af vanvid" 

Takeda låner knap 200 mia til Shire-opkøb 

Shire og Takeda enige om opkøb 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier