MedWatch

Novo-rivals topchef: "Det er tid til at ændre systemet"

Eli Lillys adm. direktør, David Ricks, siger, at det er tid til at ændre systemet omkring prissætning af lægemidler i USA, og han mener ligesom sin danske kollega Lars Fruergaard Jørgensen, at skurkene i det nuværende system er de store indkøbsorganisationer.

Adm. direktør for Eli Lilly
Foto: Eli Lilly PR

David Ricks, der er adm. direktør for det amerikanske medicinalsekasab Eli Lilly, er "dybt foruroliget" over det nuværende system for prissætning af lægemidler i USA.

Det siger han til det amerikanske medie CNBC i forbindelse med konferencen Piper Jaffray Heartland Summit.

På nuværende tidspunkt fastsætter medicinalselskaberne en officiel listepris på sine produkter, men herefter skal de forhandle med store indkøbsorganisationer kendt som pharmacy benefits managers (PBM) for at få produkterne med i diverse sundhedsplaner i landet, og det indebærer at give store rabatter på prisen.

Det skaber et enormt spænd mellem listepris og den reelle pris, og det nyder PBM'erne for eksempel godt af, mens det sjældent kommer patienterne til gode. Det har den amerikanske præsident Donald Trump sagt, at han ønsker at gøre op med, og det bliver hilst velkommen af David Ricks.

"Hvor forsvinder alle pengene hen? De går til forhandlere i midten. Men ikke til patienterne," siger han og tilføjer:

"Det er tid til at ændre systemet."

Samme medling har man tidligere hørt fra Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør for Lillys danske rival på diabetesområdet, Novo Nordisk.

"Vi mener, at der er behov for ændringer i systemet, for det er uholdbart, som det er i dag," sagde Lars Fruergaard Jørgensen blandt andet på Novo Nordisks generalforsamling tidligere i år.

Mens medicinalselskaberne gerne vil pege fingre af PBM'erne, så har den tidligere Novo Nordisk-direktør og nuværende biotektopchef Jesper Høiland dog også over for MedWatch påpeget, at debatten nok er mere nuanceret end som så.

Derfor får USA's mellemmænd kritik af Novo Nordisk, FDA's chef og patienter

Dansk biotekboss i USA: Farmaselskaberne ligger som de har redt

Medie: Novo Nordisk tvinges til at give nye milliardrabatter i USA

Amerikansk lovændring vil presse Novos omsætning fra næste år

Novo-chef varsler besparelser forud for næste års lovændring i USA

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier