MedWatch

Nuevolution skifter børs - vil lokke internationale investorer til

Det københavnske biotekselskab Nuevolution skifter til en større børs i Sverige i håb om at tiltrække mere opmærksomhed fra institutionelle og internationale investorer.

Alex Haahr Gouliaev, adm. direktør i Nuevolution. Foto: Nuevolution

Biotekselskabet Nuevolution skifter den svenske vækstbørs Nasdaq First North ud med hovedbørsen Nasdaq Stockholm.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Mens First North-børsen primært huser mindre virksomheder, der befinder sig i opstartsfasen, så træder Nuevolution nu ind på en børs, der er hjemsted for de største svenske virksomheder som H&M, Volvo og Astrazeneca.

Formålet er ifølge Alex Haahr Gouliaev, adm. direktør i Nuevolution, at skabe opmærksomhed om selskabet hos tunge investorer.

"Vi håber på at fremskaffe yderligere interesse fra institutionelle og internationale investorer i forhold til at investere i Nuevolution," skriver han i pressemeddelelsen.

Han benytter desuden lejligheden til at takke selskabets investorer for deres opbakning.

Friske millioner

Den opbakning var synlig senest for tre uger siden, da Nuevolution hentede 80 mio. kr. hos både eksisterende og nytilkomne investorer i en lynhurtig aktieemission. Blandt investorerne var Industrifonden, SEB og Sunstone Capital samt en række unavngivne svenske og internationale investorer.

Pengene skal Nuevolution blandt andet bruge til at trække sine lægemiddelkandidater i klinikken. Alex Haahr Gouliaev har tidligere sagt til MedWatch, at han forventer at Nuevolution kan påbegynde sine første fase 1-studier i 2019.

Selskabets førstevalg til kliniske studier er et middel mod en form for gigt i rygsøjlen kaldet ankyloserende spondylitis (AS) eller Bechterews sygdom.

Nuevolutions sidste handelsdag på Nasdaq First North er torsdag den 21. juni, mens første handelsdag på den nye børs er mandag den 25. juni.

Nuevolution henter 80 mio kr hos ejere og nye investorer

Nuevolution fortsætter jagten på partnere og fase 1 med 21 mio i underskud

Nuevolution lander tidlige positive data inden for tarmsygdomme

Forsiden lige nu

David Solomon lander nyt topjob

Mindre end tre måneder efter at være trådt tilbage som adm. direktør i amerikansk biotekselskab efter kontrovers om brug af et kreditkort er den tidligere Zealand Pharma-topchef David Solomon atter tilbage i direktørstolen. Denne gang i et britisk biotekselskab.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier