MedWatch

Abbvie får kritik efter dødsfald, der muligvis skyldtes megasællerten Humira

Medicinalselskabet Abbvie får kritik af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, som ikke mener, at selskabet har gjort nok for at undersøge en række klager om patienter, der døde efter at have taget gigtmidlet Humira.

Foto: Nam Y. Huh/AP

Abbvie har sløset med sine undersøgelser af en række klager fra pårørende til patienter, som døde efter at have taget midler fra det amerikanske medicinalselskab.

Det mener de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, som har besigtiget Abbvies fabrik i Chicago, og som ikke er tilfredse med resultatet, skriver erhvervsmediet Fiercepharma.

FDA skriver, at Abbvie for nylig har modtaget fem klager om dødsfald forbundet til gigtmidlet Humira, verdens bedst sælgende lægemiddel, samt kræftmidlet Venclexta, som begge blev produceret på fabrikken i Chicago.

FDA er specifikt utilfredse med, at Abbvie ikke har tjekket, om de fem efter sigende dødbringende doser af lægemidlerne stammer fra produktionspartier, som tidligere har været involveret i klager om dødsfald.

Utilfredsheden blev ikke dæmpet af, at det nu har vist sig, at mindst otte tidligere klager om dødsfald havde forbindelse til de samme produktionspartier.

FDA mener derfor, at Abbvies procedurer for klager om dødsfald er "utilstrækkelige."

Derudover har FDA sendt en advarsel til Abbvie for ikke at have tjekket kvaliteten af sine lægemiddelreserver mindst en gang om året, samt for ikke at have undersøgt produktionspartier, der blev produceret umiddelbart før eller efter de problematiske produktionspartier.

Gigtmidlet Humira omsatte i 2017 for 116 mia. kr. og stod for 65 pct. af Abbvies samlede salg, mens Venclexta først blev godkendt til salg i 2016 og derfor fortsat er ved at opbygge en omsætning.

Abbvie scorer positive fase 3-resultater på arvtager til multiblockbuster

FDA forsinker Abbvies potentielle blockbuster

Abbvie forsinker biosimilær konkurrent til storsællert indtil 2023 med ny aftale

Forsiden lige nu

Medicoindustrien skruer op for lobbyismen

Brancheforeningen Medicoindustrien opretter en særskilt politisk enhed, der får en nyansat chef som frontfigur. Det sker for at sikre, at foreningens stemme bliver hørt i det politiske landskab.

Novo-direktør om nyt opkøb: "Førende og unikke på området"

Novo Nordisk har kigget vidt og bredt for at finde et selskab, som kan hjælpe koncernen nærmere med udviklingen af en "intelligent" insulin. Valget er faldet på britiske Ziylo, som ifølge Marcus Schindler, direktør for global drug discovery, er den førende aktør på området.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier