MedWatch

Amerikansk biotek-rigmand gør klar til at tage nyt selskab på børsen

En amerikansk kirurg og iværksætter, som er blevet milliardær på en række satsninger i biotekindustrien, er nu klar til at føre et nyt onkologiselskab på børsen, siger han til Reuters.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Evan Vucci

Den amerikanske rigmand Patrick Soon-Shiong, der har startet en række biotekselskaber og har tjent milliarder af dollars på sine projekter, er inden længe klar med endnu et selskab, som skal føres på børsen.

Det skriver Reuters, som har fået oplysningerne fra hestens egen mund.

Selskabet, som vil gå under navnet Nant, skal udvikle en pipeline af eksperimentelle kræftlægemidler, skriver nyehdsbureauet uden at gå nærmere i detaljer, og det skal den forestående børsnotering muliggøre.

Patrick Soon-Shiong har allerede hyret Credit Suisse til at hjælpe sig med børsplanerne og er samtidig i samtaler med to andre investeringbanker. Det meldes ikke noget om, hvor meget han håber på at rejse.

Rigmanden har tidligere grundlagt selskabet NantWorks, der er paraplyorganisation for de to børsnoterede selskaber NantHealth og NantKwest, der udvikler henholdsvis cancerdiagnostik og immunonkologiske lægemidler. At dømme ud fra navnet kunne det tyde på, at det nye selskab bliver en del af den familie af selskaber.

Ifølge Reuters har både NantHealth og NantKwest dog oplevet store fald i aktieprisen siden deres børsnoteringen i henholdsvis 2015 og 2016, og begge selskaber tabte trecifrede millionbeløb i årets første kvartal.

Det seneste skud på stammen i Nant-familien har allerede sikret sig to kliniske aktiver i senfaseudvikling i form af ganitumab mod sarkomer, som man har overtaget fra Amgen, og kandidaten N-803 mod blærekræft.

Biotekmilliardær går på børsen med endnu et selskab

Biotekmilliardær gør klar til to nye børsnoteringer

Driftig biotekmilliardær i ny børssucces

Biotekmilliardær på rov hos Amgen

Forsiden lige nu

Medicoindustrien skruer op for lobbyismen

Brancheforeningen Medicoindustrien opretter en særskilt politisk enhed, der får en nyansat chef som frontfigur. Det sker for at sikre, at foreningens stemme bliver hørt i det politiske landskab.

Novo-direktør om nyt opkøb: "Førende og unikke på området"

Novo Nordisk har kigget vidt og bredt for at finde et selskab, som kan hjælpe koncernen nærmere med udviklingen af en "intelligent" insulin. Valget er faldet på britiske Ziylo, som ifølge Marcus Schindler, direktør for global drug discovery, er den førende aktør på området.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier