MedWatch

Professor advarer Novo Nordisk mod risikoen ved ledelsesmæssig "indavl"

Novo Nordisks koncerndirektion har ifølge Børsen 193 års anciennitet mellem sig. Med sådan en form for ledelsesmæssig "indavl" risikerer man at blive "tonedøv" over for eksterne input, advarer en professor i ledelse og strategi ved CBS.

Adm. direktør Lars Fruergaard Jørgensen (th) og resten af Novo-direktionen risikerer at blive "tonedøve" over for eksterne input. Men den nye bestyrelsesformand, Helge Lund (tv), kan vise sig at være et frisk pust. | Foto: /Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe

Novo Nordisk forlader sig i høj grad på interne kandidater, når man skal besætte højtstående stillinger i medicinalselskabet, og det kan ses i den nuværende koncerndirektion, som samlet har 193 års anciennitet, mens otte ud af ni koncerndirektører har været i selskabet siden 1990'erne.

Det skriver Børsen, der har talt med en professor, som advarer mod de udfordringer sådan en ledelsessammensætning kan skabe.

"Risikoen ved indavl er jo i realiteten, at man bliver tonedøv," siger Flemming Poulfelt, professor i ledelse og strategi ved CBS, til Børsen og tilføjer:

"Hvis man kigger lidt på Novos topledelse, kan man godt stille det spørgsmål, om man på et tidspunkt bør overveje at kigge på, om det kan fremme med noget nyt input udefra."

Mens topledelsen altså er befolket af garvede Novo-folk, så har medicinalselskabet for nylig fået en ny bestyrelsesformand med begrænset viden om både selskabet specifikt og branchen generelt i form af den norske oliemand Helge Lund.

Ifølge Lars Esholdt, headhunter og partner i Esholdt Executive Search, kan det omvendt vise sig at blive en fordel for Novo Nordisk fremover.

Novo Nordisk arbejder på ny stor spareplan: Tusindvis af job er i fare 

Analytikere tror ikke, at Novo Nordisk dropper langsigtede mål 

Novo Nordisks nye bestyrelsesformand: "Lars leder selskabet og tegner det udadtil" 

Tidligere olieboss står til at blive ny Novo-formand 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier