MedWatch

Takeda-aktionærer vil forhindre Shire-opkøb: "Det er topmålet af vanvid"

En lille gruppe magtfulde investorer forsøger nu at forhindre japanske Takedas opkøb af rivalen Shire for omkring 390 mia. kr. Det skriver Financial Times.

Foto: Martin Havtorn Petersen/MedWatch

En mindre, men meget magtfuld, gruppe af aktionærer i det japanske medicinalselskab Takeda har slået sig sammen i et forsøg på at forhindre et opkøb af den irske koncern Shire, som har danske Flemming Ørnskov ved roret.

Det skriver Financial Times.

De utilfredse aktionærer, som inkluderer adskillige medlemmer af den familie, der grundlagde det japanske selskab, kalder ifølge erhvervsmediet aftalen om at købe Shire for omtrent 390 mia. kr. "topmålet af vanvid".

"Vi er ikke imod opkøb. Vi er fuldt ud klar over, at Takeda er nødt til at styrke sin pipeline. Men vi vil have Weber til at beskytte Takedas 230 år lange tradition og lede selskabet på en bæredygtig og stabil måde," siger én af de i alt 130 Takeda-aktionærer og tidligere ansatte, som ikke har ønsket at få sit navn frem, til Financial Times.

Der hentydes her til adm. direktør Christophe Weber, som overtog topjobbet i Takeda i 2015 som den første udenlandske topchef i selskabets flere århundreder lange historie.

Aktionærgruppen, som ifølge Financial Times har hyret en tidligere UBS-analytiker til at støtte kampagnen mod Shire-handlen, ejer kun lige over 1 pct. af aktierne i Takeda, og de har dermed ikke ret meget reel magt til at forhindre en handel.

Men da flere af personerne altså er fra stifterfamilien, har kampagnen ifølge mediet allerede tiltrukket sig stor opmærksomhed i et land, hvor disse stifterfamilier ofte kan være en stor påvirkning på mindre privatinvestorer, som i Takedas tilfælde udgør omkring en fjerdedel af ejerkredsen.

Selve stifterfamilien sidder fortsat på omkring 10 pct. af aktierne i Takeda, men ifølge Financial Times er de delte i deres syn på Shire-opkøbet.

Shire og Takeda enige om opkøb 

Takeda låner knap 200 mia til Shire-opkøb 

Takeda sælger fra som forberedelse til Shire-fusion 

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier