MedWatch

Sædbank satser på æg: Vil fordoble salget inden for fem år

Den aarhusianske sædbank Cryos International vil fremover også handle med donoræg, og det skal være med til at sikre en fordobling af toplinjen inden for de næste tre til fem år, skriver Børsen.

Foto: /Ritzau Scanpix/Mads Nissen/Panos Pictures

Sædbanken Cryos International fra Aarhus omsætter pt. for et lavere trecifret millionbeløb på handel med donorsæd. Men inden for de kommende år skal omsætningen fordobles gennem et nyt sats på donoræg.

Det siger selskabets adm. direktør, Peter Reeslev, til Børsen.

"Forventningen er, at inden for tre-fem år, hvis vi skal være blandt de førende på området, så skal vi have en omsætning, der minder om den, vi har på sædbankområdet," siger Peter Reeslev, som overtog direktørjobbet efter stifter Ole Schou i slutningen af 2017.

Cryos har allerede brugt "et større tocifret millionbeløb" på at åbne en ægbank i USA, men nu vil man også åbne lignende faciliteter i Europa, skriver avisen. Det vil vil kræve en investering på 25-30 mio. kr. og skabe 60-70 nye arbejdspladser.

Den nye ægbank vil dog næppe blive placeret i Danmark, da der ifølge Peter Reeslev er "en paragraf i vævsloven, hvor der står, at man ikke må handle med donoræg".

Men direktøren mener alligevel, at man sagtens vil kunne servicere det danske marked, og faktisk er Cryos allerede på nippet til at have en lokation på plads til de europæiske faciliteter, afslører han over for Børsen.

Grænseløs jagt på æg, sæd og drømmebarn

Slut med at købe rugemor i Indien 

Dansk sædtest klar til europæisk lancering 

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier