MedWatch

Trump: Om to uger vil medicinalfirmaer løfte sløret for "massive prisfald"

USA's præsident Donald Trump sagde torsdag, at medicinalfirmaer om to uger vil annoncere "massive prisfald," uden at nævne hvem, hvordan eller hvorfor.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Evan Vucci

Den amerikanske præsident Donald Trump kom torsdag med en uventet udmelding, da han sagde, at uspecificerede medicinalfirmaer om to uger vil annoncere markante prisnedslag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

"Du kommer til at se nogle store nyheder. Jeg tror, at nogle af de store medicinalfirmaer om to uger kommer til at annoncere - på grund af hvad vi har gjort - de kommer til at annoncere frivillige, massive prisfald," sagde Donald Trump.

Ordene faldt, da præsidenten underskrev en ny lov ved navn "Right to Try Act," som giver dødeligt syge patienter ret til at afprøve medicin, der endnu ikke er godkendt til salg.

Reuters har været i kontakt med en talsperson fra USA's sundhedsstyrelse, som ikke vil kommentere på udtalelserne, fordi styrelsen ikke ønsker at komme officielle annonceringer i forkøbet.

Samtidig har Reuters talt med en række lobbyister fra sundhedsbranchen i Washington D.C., som ifølge mediet "ikke aner hvad Trump snakkede om."

For ca. tre uger siden holdt den amerikanske præsident en længe ventet tale om medicinpriserne i USA, hvor han sagde, at amerikanerne "vil få meget lavere priser ved apoteksdisken, og det vil begynde med det samme."

I talen rettede Donald Trump imidlertid skytset mod de amerikanske mellemmænd og deres rabatstruktur, mens han også kritiserede andre lande for at presse priserne så meget, at medicinalselskaberne var tvunget til at hente deres profit i USA.

Talen var derfor mildere end ventet set med medicinalindustriens øjne, og de amerikanske medicinalaktier steg også over en bred kam efter talen.

Trumps sundhedschef til medicinalfirmaer: Samarbejd med os, ellers...

Trump lover opgør med medicinpriser

Medier: Donald Trumps tale om medicinpriser bliver mildere end frygtet

Derfor får USA's mellemmænd kritik af Novo Nordisk, FDA's chef og patienter

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier