MedWatch

Kinesisk kæmpe rokerer rundt for milliarder

Life science-armen af det kinesiske konglomerat Alibaba rokerer rundt for milliarder af kr. efter en handel mellem to af datterselskaberne. Handlen kommer i forbindelse med den store vækst i efterspørgslen på sundhedsydelser i Kina.

Foto: Ritzau Scanpix/AP

De kinesiske konglomerat Ali Babas life science-afdeling gør med en ny handel et forsøg på at ruste sig mod den voksende konkurrence fra andre kinesiske og internationale selskaber.

Således køber Alibaba Health Information Technology et andet Alibaba selskab, Ali JK Nutritional Products. Selskabet kontrollerer salget af medicinsk udstyr og andre sundhedsprodukter gennem Alibabas Tmall-platform – en platform for online salg af forbrugsvarer.

Det skriver Reuters.

Handlen, der har en værdi af 10,6 mia. hong kong dollar (8,64 mia. kr.), udløser en ny bunke aktier til moderselskabet Alibaba, som derfor kommer til at sidde på en større andel af ejerskabet i Alibaba Health – fra 48 pct. til 56,2 pct. – og majoriteten af stemmerettighederne.

Handlen skal også gøre det muligt for Alibaba Health at udvide sit udbud af løsninger, og kommer da også på et tidspunkt, hvor den kinesiske sundhedsindustri er i hastig vækst.

Novo og Ferring ser store muligheder i Kina efter sundhedsreform

Allergan satser på Kina med ny omstrukturering 

Alibaba sælger online apotekervirksomhed til datterselskab 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier