MedWatch

ALK viser data for ny allergi-tablet og nærmer sig ansøgning

ALK har i løbet af weekenden fremlagt de yderst positive data for en ny immunterapi-tablet, som man første gang meldte til markedet sidste år. En europæisk ansøgning vil blive indsendt inden længe for lægemidlet, som ifølge selskabet vil kunne bruges mod en række undervarianter af træpollenallergi.

Foto: ALK, PR

De kliniske resultater af et fase 3-studie med ALK's nye tablet til behandling af træpollenallergi (birk, el og hassel) er blandt de mest signifikante, der nogensinde er vist i studier med allergivaccination.

Det meddeler ALK i en meddelelse til børsen i weekenden i forbindelse med, at fase 3-dataene, der blev annonceret første gang i september sidste år, nu er lagt frem på en videnskabelig konference.

Studiet involverede 634 patienter mellem 12-65 år med birkepollenallergi i otte europæiske lande og blev sat i gang i 2016.

Her evaluerede ALK sin såkaldte SLIT-tablet - en immunterapeutisk behandling, som placeres under tungen - ved at give patienter en samlet score, der inkluderede alle deres allergisymptomer, samt hvor meget symptom-lindrende medicin, de var nødt til at tage, i løbet af en birkepollensæson.

Den eksperimentelle tablet klarede sig 39,6 pct. bedre end placebo, og resultaterne lover ifølge ALK også yderst godt for lægemidlet i andre former for træpollenallergi.

"Tabletten, som er baseret på birkepollen, har vist sig samtidig at kunne behandle andre former for træpollenallergi blandt andet el og hassel," oplyser ALK.

Ansøgning på vej

Ledende allergiforskere præsenterede de lovende resultater fra studiet på den igangværende European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI) kongres i München.

"Den kliniske effekt i dette studie er blandt de mest signifikante, der nogensinde er set i studier med allergivaccination. Det er især værd at bemærke, at birkepollenallergenet er effektivt i behandling af symptomer forårsaget af nært beslægtede træpollen," udtalte professor og ansvarlig investigator Tilo Biedermann, München, ifølge meddelelsen.

ALK venter at indsende registreringsansøgning for trætabletten i Europa i 2018, og skrev i sit kvartalsregnskab for nyligt, at det ventes at ske snart.

"Trætabletten udvider ALKs portefølje af registrerede tabletvacciner, der på nuværende tidspunkt inkluderer tabletter mod græs-, husstøvmide- og bynkeambrosie-allergi i Europa og Nordamerika," siger forskningsdirektør Henrik Jacobi.

ALKs allergitabletter solgte i første kvartal for 168 mio. kr. mod 140 mio. kr. i samme periode året før. Fremgangen blev især drevet af salget i Europa af ALK's husstøvmidetablet Acarizax og græstabletten Grazax.

ALK kommer i mål med vigtigt træpollenstudie 

ALK-direktør: Det er monstergode data  

ALK får godkendt ny tablet i Japan 

Mere fra MedWatch

Sydbank-analytiker: Positivt at Bavarian Nordic-aktiesalg klares hurtigt

Det er positivt, vurderer analytiker i Sydbank, at Bavarian Nordic allerede om en uge regner med at kunne præsentere resultatet af det udbud, selskabet tidligere mandag offentliggjorde, som skal sikre finansiering af et fase 3-studie med en vaccinekandidat mod RS-virus i første halvår 2022.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier