MedWatch

Takeda sælger fra som forberedelse til Shire-fusion

I et forsøg på at reducere den gældsbyrde, som man etablerer med købet af Shire, har Takeda frasolgt sit sats i et kinesisk selskab - det første af sandsynligvis flere af den slags frasalg.

Foto: Kevin Grønnemann/MedWatch

Mens købet af Shire vil gøre Takeda til en af verdens ti største medicinalselskaber, så kommer det også til at give selskabet en meget markant gældspost.

Men med et salg af sin majoritetsandel af den kinesiske virksomhed Techpool (Guangdong Techpool Bio-Pharma) ser det ud til, at Takeda er gået i gang med at trimme i forretningen, så gælden bliver mindre overvældende. Køberen er Takedas partner Shanghai Pharma.

Det skriver FiercePharma.

Salget af de 51,34 pct. af Techpool-aktierne, som Takeda sidder på, får den japanske medicinalproducent 280 mio. dollar i lommen. Og mens det kan synes som værende forsvindende lidt i betragtning af, at Takeda har føjet 31 mia. dollar til sin gæld, så er det kun et af flere af den slags salg, som Takeda kommer til at lave i fremtiden.

I sidste uge fremlagde Takedas adm. direktør Christophe Weber en plan for, hvordan man kan reducere i omkostningerne uden at det går ud over innovationen. Udover frasalg og nedlukning af programmer inkluderer det også at trække én eller flere langtidsinvestorer, for eksempel en regeringsfond, ind i virksomheden. Selskabet er åbenbart allerede i gang med dialog med flere, men ville ikke sætte nogen navne på.

Takeda låner knap 200 mia til Shire-opkøb

Takeda lægger to tredjedel til bundlinjen

Takeda nedlægger 100 stillinger i Danmark

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier