MedWatch

Neurosearch laver ny aftale med Teva om pridopidin - et salg lurer

Neurosearch har indgået en aftale med det israelske medicinalselskab Teva, der baner vejen for et salg af midlet pridopidin og kan sende 2,8 mio. kr. i retning af Neurosearch. En tredjepart har vist "potentiel interesse i aktivet," lyder det.

Foto: Jyllands-Posten

Det forhenværende biotekselskab Neurosearch har indgået en aftale med det israelske medicinalselskab Teva, som kan lande Neurosearch en indtægt på 2,8 mio. kr. (450.000 dollar).

Aftalen gør det muligt for Teva at frigøre sig for sine forpligtelser i forbindelse med det tidligere Neurosearch-middel pridopidin, såfremt Teva sælger sine rettigheder til midlet til et andet selskab.

Teva overtog rettighederne til pridopidin i 2012, men selskabet fortalte tidligere i år til MedWatch, at det havde droppet at udvikle lægemidlet. Efterfølgende oplyste Neurosearch, at selskabet forhandlede om et salg af pridopidin.

Nu har Neurosearch og Teva så i fællesskab banet vejen for et salg af midlet, og ifølge en fondsbørsmeddelelse fra Neurosearch, så har en tredjepart vist "potentiel interesse i aktivet."

"Denne aftale er en følge af Tevas beslutning om ikke at udvikle Pridopidine yderligere som følge af, at Pridopidine i et gennemført fase 2-studie udført af Teva ikke mødte sit primære endepunkt i Huntingtons sygdom, og at en identificeret tredjepart har potentiel interesse i aktivet," skriver selskabet.

Ifølge den nye aftale mellem de to selskaber, bliver Teva frigjort for sine forpligtelser til Neurosearch, hvis israelitterne får solgt rettighederne til pridopidin videre inden den 31. oktober i år. Sker det, vil Neurosearch samtidig modtage betalingen på 2,8 mio. kr. fra Teva.

I så fald vil Neurosearch kunne løfte sine forventninger til 2018 fra et underskud i intervallet 3,5 til 4,5 mio. kr. til et underskud i intervallet 0,8 til 1,8 mio. kr., skriver selskabet.

Teva dropper Neurosearch-projekt: "Det var en svær beslutning"

Neurosearch: Vi forhandler om salg af pridopidin

Neurosearch har fået opkøbstilbud på 100 mio fra dansk selskab

Forsiden lige nu

EU vil beskytte europæiske virksomheder mod USA's Iran-sanktioner

Europæiske virksomheder skal beskyttes mod sanktioner, som USA indfører mod Iran, skriver EU-Kommissionen. I udgangspunktet positivt, men i praksis svært ladsiggørligt vurderer DI, der stadig mener, at danske medicinalselskaber, som opererer i Iran, vil blive ramt negativt. Novo Nordisk afventer situationen.

Her er de vigtigste nyheder fra MedWatch i uge 20

Præsidentielle udfald i USA, fusion i høreapparatsbranchen, rehab-messe i Bella Center og udskiftning i Novo-toppen - MedWatch giver dig overblikket over ugens vigtigste nyheder fra dansk life science. Gik du glip af noget?

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier