MedWatch

Lundbeck topper omdømmeanalyse blandt USA's patientorganisationer

Den amerikanske afdeling af Lundbeck scorer topkarakterer i ny måling blandt 169 af landets patientforeninger, der har vurderet 30 medicinalselskabers omdømme.

Foto: Lundbeck

Valby-virksomheden Lundbecks amerikanske datterselskab topper for tredje år i træk en årlig omdømmeanalyse foretaget blandt landets patientorganisationer.

Det fremgår af rapporten 'The Corporate Reputation of Pharma, 2017—the Perspective of US Patient Groups', der har samlet vurderinger fra 169 organisationer, der har vurderet 30 medicinalselskaber på 12 parametre, hvoraf Lundbeck vurderes bedste på de 10.

Blandt de 12 parametre er blandt andet selskabernes evne til informere og inddrage patienter.

"Hos Lundbeck stræber vi altid efter at se personen bag sygdommen, og vi er tæt forbundet til patientmiljøerne for derigennem at holde os orienteret om deres behov. At vide at patientorganisationerne anerkender og værdsætter vores dedikation og aktive engagement er både tilfredsstillende og inspirerende," udtaler lederen af Lundbecks nordamerikanske forretning, Peter Anastasiou, i en meddelelse.

46 patientgrupper inden for Lundbecks fokusområder har vurderet det danske selskab.

Mere fra MedWatch

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier