MedWatch

Koreanere sikrer kapital til forsøg med svensk senfasemiddel

Svenske Promore Pharma kan med en udvidet aftale med sin koreanske partner sætte punktum for længere tids jagt på finansiering til et amerikansk fase 3-forsøg med hovedkandidat mod dannelse af arvæv.

Foto: Mikkel Berg Pedersen

Stockholm-selskabet Promore Pharma og koreanske PharmaResearch har udvidet et igangværende samarbejde, hvorved koreanerne har sikret sig de globale rettigheder til den svensk-udviklede lægemiddelkandidat PXL01.

Det oplyser de to selskaber i en fælles meddelelse.

PharmaResearch, der er storaktionær i Promore med godt 20 pct. af aktierne, havde i forvejen sikret sig rettighederne til at udvikle og markedsføre midlet på visse asiatiske markeder som led i de to selskabers oprindelige aftale fra marts 2016, der nu udvides til at omfatte hele verdenen, hvor koreanerne fremover vil dække de fulde omkostninger til den videre udvikling af lægemidlet, der aktuelt afprøves i et europæisk fase 3-forsøg som forebyggende behandling mod dannelse af arvæv efter kirurgisk behandling af degeneration af rygsøjlen.

Promore meddelte i januar, at det var gået på jagt efter kapital til at gennemføre et amerikansk fase 3-studie, efter at den amerikanske partner Cellastra ikke havde haft held med at finde 10 mio. dollars til studiet inden nytår. Selskabets plan B var at hente nok penge ved en børsnotering i juli sidste år til at finansiere fase 3-studierne, men det lykkedes heller ikke.

I stedet har PharmaResearch nu påtaget sig at dække udgifterne mod udvidede rettigheder til midlet.

Som modyldelse har Promore sikret sig mulige milepælsbetalinger samt tocifrede royalities på det globale salg af midlet.

Svensk medicinalselskab på ny pengejagt efter fejlslagen finansiering 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier