MedWatch

Finanshuse hæver ALK-kursmål: Større tro på ledelsens planer

Flere finanshuse har hævet deres kursmål på ALK efter fredagens positive regnskab, som sendte aktien op med 13,5 pct. Amerikanske Jefferies har fået øget sin tror på, "at ledelsens vækstplaner er opnåelige".

Foto: PR, ALK

Allergivaccineselskabet ALK har efter fredagens regnskab været under lup ved flere finanshuse, der har valgt at hæve kursmålet for selskabet.

Det amerikanske finanshus Jeffries har hævet kursmålet til 850 kr. fra 775 kr. Kursmålet er blevet hævet, efter at finanshuset vurderer, at opjusteringen af forventningerne er realistisk.

Fredagens regnskab fra ALK-Abello viste sorte tal på bundlinjen og indeholdt også en opjustering af forventningerne til 2018.

"Vi tror på, at ledelsens vækstplaner er opnåelige," skriver Jefferies i en analyse.

I 2019 og 2020 venter ALK at vokse med mindst 10 pct. organisk på toplinjen, mens driftsindtjeningen stadig bliver begrænset.

I analysen skriver finanshuset, som fastholder anbefalingen "hold", også, at driftseffektiviteten er hurtigere end ventet.

Selskabet venter nu en omsætning på over 2,7 mia. kr. samt et driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på omkring 0. Det fremgår af selskabets regnskab for første kvartal i 2018.

Også ABG Sundal Collier har haft ALK igennem det store regneark. Kursmålet løftes til 850 kr. fra 765 kr. Heller ikke her er der pillet ved "hold"-anbefalingen, og endelig får selskabet løftet anbefalingen til "akkumuler" fra "reducer" af Handelsbanken, der også løfter kursmålet til 991 kr. fra 820 kr. Det skriver banken i publikationen Børsnyt mandag

ALK-aktien steg fredag 13,5 pct. til 872 kr.

ALK opjusterer trods fald i omsætning og indtjening 

Analytiker: ALK-indtjening vil være tynget af vækstplan 

ALK-topchef om tabletlancering i USA: "Vi når vores mål" 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier