MedWatch

Novo Nordisk køber ny grund i Kalundborg

Novo Nordisk har netop købt en ny grund på 100.000 m2 ved siden af sine eksisterende faciliteter i Kalundborg. Det kan muliggøre en fremtidig udvidelse af produktionen for Novo Nordisk, som dog ikke vil afsløre de konkrete planer for den nye grund, skriver et lokalt medie.

Michael Hallgren er chef for Novo Nordisks produktionsafdeling i Kalundborg, som endnu engang har købt et stort grundareal. | Foto: Novo Nordisk/PR

Novo Nordisk udvider nu endnu engang sit grundareal i Kalundborg, som allerede huser de produktionsfaciliteter, som producerer halvdelen af al insulin i verden.

Ifølge det lokale medie TV-Kalundborg.dk har medicinalselskabet således netop underskrevet en aftale med Kalundborg Kommune om købet af en grund på 100.000 m2 ved siden af sine nuværende faciliteter i byen.

Det skal ses som et led i den generelle vækststrategi på produktionsområdet i Novo Nordisk og for fabrikken i Kalundborg, som næste år kan fejre sit 50-års jubilæum.

Michael Hallgren, der er produktionschef for Kalundborg-faciliteterne, siger dog, at man "ikke på nuværende tidspunkt kan oplyse de konkrete planer for det nyindkøbte grundareal."

Selskabet købte så sent som i 2016 et stort grundareal på den anden side af vejen fra sine eksisterende faciliteter, og den nye grund ligger i forlængelse af det.

“Historisk har vi investeret massivt i fabriksområdet. Alene i perioden 2000-2016 har Novo Nordisk investeret 14,1 mia. kr. i Kalundborg. I 2015 investerede vi f. eks. 1,5 mia. kr. i en ny fabrik i Kalundborg. I 2016 blev de eksisterende produktionsfaciliteter udvidet med en investering på 400 mio. kr., og samme år investerede vi også i et nyt laboratorium til 300 mio. kr. I 2018 investerer Novo Nordisk yderligere 1 mia. kr. i optimeringer og udvidelser af vores eksisterende produktionsfaciliteter her i Kalundborg," siger Michael Hallgren til mediet.

Novo åbnede sidste år et nyt laboratorium på den grund, man købte i 2016, og ifølge produktionschefen har man planer om at etablere en overkørsel herfra til produktionsfaciliteterne på den anden side af vejen.

"Det nye grundareal kan derfor meget let integreres med det eksisterende område," understreger han.

Verdens største insulinfabrik skal sikre succes for Novo Nordisks seneste sats 

Regeringen fejlplacerer sygehusuddannelse hos Novo 

Novo indgår alliance om stop af fossile brændstoffer 

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier