MedWatch

Analytikere løfter kursmål på GN og Coloplast mens ALK-aktien stiger 9 pct

Både GN, Coloplast og ALK har overrasket analytikere og investorer positivt i deres seneste regnskaber, og det afspejler sig i analytikernes nye kursmål og stigende aktiekurser for alle tre selskaber.

Foto: Colourbox

GN, Coloplast og ALK har i deres regnskaber sørget for tre opjusteringer på stribe, og det viser sig i nye kursmål og stigende aktiekurser for de tre selskaber.

GN startede festen

Først var det GN, der onsdag leverede et kvartalsregnskab med en opjustering, som sendte aktien op med 7 pct. Efterfølgende hævede en lang række analytikere deres kursmål - dvs. deres bud på, hvilken kurs GN-aktien vil ligge på i fremtiden, typisk om et år.

Mest optimistiske var analytikerne fra storbanken J.P. Morgan, som hævede deres kursmål til 272 fra 230, hvilket er 13,3 pct. højere end den nuværende kurs på 240.

Mest pessimistiske var den norske bank DNB, som hævede sit kursmål til 185 fra 175 og som dermed fortsat råder sine kunder til at sælge GN-aktien.

Coloplast gjorde det til to på stribe

Torsdag var det så Coloplast, der leverede en opjustering og et regnskab, der overraskede analytikere og investorer positivt. Aktien steg 6,5 pct. og en rad af analytikere løftede deres kursmål.

Mest optimistiske var GN-skeptikerne hos den norske bank DNB, som hævede sit kursmål på Coloplast til 645 fra 590, hvilket tilsiger, at Coloplasts aktie skal stige 12,8 pct. over det næste år fra sin nuværende kurs 572.

Mest pessimistiske var den franske investeringsbank Kepler Cheuvreux, som hævede sit kursmål til 468 fra 459, hvilket betyder, at banken forventer et fald i aktien på 18,2 pct.

ALK fuldendte trioen

Fredag morgen blev det til tre opjusteringer på tre dage, da ALK aflagde et regnskab med et forventet fald i omsætning og indtjening, der dog ikke var nær så slemt, som analytikerne havde regnet med. Aktien steg 9 pct.

ALK bliver dækket af 11 analytikere, som formentlig nu er i færd med at rette deres kursmål til efter det nye regnskab.

GN-direktør: "VA-kanalen er guerilla-krig fra hus til hus"

Coloplast-direktør: Oprustning i Kina og Argentina førte til bedre salg end ventet

ALK opjusterer trods fald i omsætning og indtjening 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier