MedWatch

Analytiker: Novos advarsler om 2019 trækker ned i godt regnskab

Mens der var gode overraskelser i regnskabet for Novo Nordisks første kvartal, har en advarsel om en ændring i USA's offentlige sygesikring skabt røre omkring USA's vækst i 2019.

PR/Alm. Brand
Foto: PR/Alm. Brand

Novo Nordisks indtjeningsmaskine var velsmurt i første kvartal, hvor især bruttomarginen overrasker positivt.

Også salget er godkendt, om end afvigelserne her ikke stikker i øjnene i samme grad, som de gør indtjeningsmæssigt, vurderer analytiker i Alm. Brand Markets Michael Friis Jørgensen.

Men selv om regnskabet isoleret set er godt, advarer Novo også om, at nye regler om sygekassen Medicare Part D i USA kan påvirke koncernens salg negativt med 1-2 pct. i 2019. Og derfor risikerer aktien at falde fra morgenstunden.

"Det trækker brodden ud af det her regnskab, og meget af fokus kan blive flyttet over på det politiske. Jeg tror, aktien kan falde med 2-3 pct. fra åbningen," siger Michael Friis Jørgensen til Ritzau Finans.

Indtjeningen er en positiv overraskelse

Selve regnskabet var ellers pænt.

"På omsætningssiden er det her regnskab ikke ved at blæse os bagover, men på indtjeningssiden er det, og i forhold til den frygt, der har været i markedet for, hvor meget valutamodvind kunne presse indtjeningen, er det her en markant positiv overraskelse," siger Michael Friis Jørgensen.

Medicinalgiganten omsatte i første kvartal for 26,93 mia. kr. mod ventet 26,8 mia. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates. Året før var omsætningen 28,5 mia. kr. i januar, februar og marts.

Driftsresultatet (EBIT) landede på 12,45 mia. kr. mod ventet 11,8 mia. kr. blandt analytikerne og 13,5 mia. kr. i første kvartal af 2017.

Det bedre resultat skyldes især en stærk bruttomargin, der landede på 84,4 pct. mod ventet 82,6 pct. blandt analytikerne.

"Det er godt, at det er bruttomarginen, der trækker det. I første kvartal sidste år handlede det mere om omkostningskontrol, men her er det bruttomarginen, og noget af det skyldes, at Novoseven klarer sig noget bedre end ventet. Novoseven er jo et højmarginprodukt," siger Michael Friis Jørgensen.

Novo Nordisk leverer en smule over forventningerne i første kvartal

Novo udvider amerikansk samarbejde om piller mod diabetes og fedme

Novo-konkurrent: Oral semaglutid vil næppe dæmpe vores vækst

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier