MedWatch

Amerikanere har mere end tredoblet shortposition i Bavarian i april

Investeringsselskab Arrowstreet Capital er det seneste i en rækken af fonde, der spekulerer i faldende aktiekurser for Bavarian Nordic.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Richard Drew .

Investeringsfonde fortsætter med at udbygge spekulative sats på kursfald i aktien i Bavarian Nordic.

Seneste i rækken af selskaber, som tror på kursfald, er det amerikanske investeringsselskab Arrowstreet Capital, som har opbygget en shortposition på 1,72 pct. af aktierne i biotekselskabet. For to dag siden var andelen på 1,62 pct.

Short positionen er opbygget i løbet af april, da Arrowstreet nåede over 0,5 pct. 4. april og dermed fik offentliggjort sin short af Tilsynet.

Det viser en meddelelse til Finanstilsynet onsdag.

Bavarian Nordic har været under heftig belejring fra short-spekulanter siden selskabets årsregnskab, hvor blandt andet skuffende forventninger til 2018 lagde pres på aktien - og altså siden har fået flere til at spekulere i yderligere fald.

Ifølge indberetningerne til Finanstilsynet er 8,82 pct. af aktiekapital i Bavarian Nordic nu shortet.

Når man vælger at gå short, låner man aktier fra en aktionær og sælger aktierne i håb om at kunne købe dem tilbage senere til en lavere kurs. På den måde kan en investor tjene differencen - minus et gebyr til ejeren for at låne aktien samt eventuel kurtage.

Mere fra MedWatch

Læs også

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier