MedWatch

Novo og Ferring ser store muligheder i Kina efter sundhedsreform

En reform af det enorme kinesiske sundhedsmarked åbner markante muligheder for udenlandske aktører i life science-industrien. Både Novo Nordisk og Ferring har store forventninger til, hvad det vil betyde for deres respektive forretninger, siger selskaberne til Børsen.

Kina er på vej med en gennemgribende reform af sit sundhedssystem, som blandt andet vil betyde, at det i fremtiden bliver lettere for udenlandske aktører at få adgang til det enorme marked. Og det vækker glæde hos danske Novo Nordisk og schweiziske Ferring, der med sit største center for F&U placeret i Ørestaden også har stærke forbindelser til Danmark.

Det skriver Børsen.

Jeppe Theisen, fungerende adm. direktør, Novo Nordisk China, siger til avisen, at det er "godt nyt både for diabetikerne og os, at regeringen nu med denne sundhedsreform vil have flere folk i behandling."

Han påpeger dog, at den kinesiske regering har et øje på omkostningerne samtidig med, at man forsøger at sikre bedre adgang til behandling for sine borgere, men alt i alt ser han flere muligheder end udfordringer for Novo Nordisk.

Et af de konkrete tiltag, som er på vej, er en hurtigere godkendelse af nye lægemidler, end man har set hidtil i det noget fodslæbende regulatoriske system i Kina. Og det glæder Jan Peutzfeldt, adm. direktør i Ferring China.

"Det har været en kæmpe forhindring for os, at der kunne gå både seks og otte år, fra produktet var godkendt globalt, til vi kunne få dem ind på det kinesiske marked. Men nu kan vi mærke, det begynder at rykke," siger han til Børsen.

Kina åbner døren for udenlandske lægemiddelhåb 

Kinesisk regering reformerer lægemiddelstyrelse 

Investorer flokkes til Kinas opblomstrende biotekindustri 

Novo Nordisk henter ny Kina-chef hos ærkerival 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier