MedWatch

Sydbank: Godkendt salgsudvikling sender Genmab-aktien opad

Første kvartals salg af det Genmab-udviklede kræftmiddel Darzalex overrasker særligt positivt uden for USA, mener Sydbank-analytiker Søren Løntoft Hansen. Aktien stiger med mere end 7 pct.

Foto: Tuala Hjarnø/Genmab

Genmabs kræftmiddel Darzalex, der bruges til behandling af knoglemarvskræft, viste i første kvartal salgsvækst både på og udenfor det amerikanske marked, og det er med til at løfte den danske biotekaktie tirsdag eftermiddag.

Tirsdagens regnskab fra amerikanske Johnson & Johnson, som samarbejder med Genmab omkring salget af Darzalex, viser for første kvartal et samlet salg for kræftmidlet på 432 mio. dollar, hvoraf 264 mio. dollar kom fra USA, mens resten af verden bidrog med en omsætning på 168 mio. dollar.

Til sammenligning hentede Johnson & Johnson et salg på 201 mio. dollar i USA og et salg i resten af verden på 54 mio. dollar i samme periode sidste år.

I Sydbank havde senioranalytiker Søren Løntoft Hansen ventet en samlet Darzalex-omsætning på 420 mio. dollar, og dermed endte det endelige salg lidt bedre end hans estimat.

"Det er især salget udenfor USA, som overrasker positivt. De 168 mio. dollar er altså lidt bedre end mit estimat, og det afspejler en rigtig god fremdrift for Darzalex udenfor Europa - selvfølgelig drevet af godkendelsen længere fremme i behandlingsregimet, altså i anden- og tredjelinjebehandling, hvilket giver adgang til flere patienter," siger Søren Løntoft Hansen.

"Herudover bidrager det med udrulningen af Darzalex på flere nye markeder som eksempelvis det japanske, det spanske og det italienske. Det er store markeder, som er kommet med. Og de her nye markeder bidrager også til det bedre end ventede salg for Darzalex udenfor USA. Salget i USA er helt på linje med mit estimat og afspejler en lidt mindre vækst end udenfor USA. Men det er stadig en solid vækst, som efter min vurdering afspejler fortsat markedspenetrering specielt i anden linje behandling i USA," tilføjer han.

I toppen af C25

Oven på første kvartals salgstal for Darzalex stiger Genmab-aktien tirsdag eftermiddag 7,3 pct. til 1277 kr. og lægger sig derved i toppen af det danske C25-indeks.

Kursreaktionen bliver af Sydbank-analytikeren vurderet til at hænge sammen med den fornuftige salgsudvikling i USA og ikke mindst fremgangen udenfor USA.

"Regnskabet viser lige netop det, det skal. USA vokser underliggende solidt, og væksten er drevet af markedspenetering i andenlinjebehandling i USA. Oveni ser vi en stærk vækst uden for USA. Det er lige nøjagtig det, vi gerne ville se. Og det er egentlig det, jeg tror, at markedet reagerer positivt på," siger Søren Løntoft Hansen.

Genmab, der modtager procenter eller såkaldte royalties af Johnson & Johnsons salg af Darzalex, offentliggør sit eget regnskab for første kvartal 8. maj.

J&J solgte Darzalex for 432 mio. dollar i første kvartal

Jefferies efter stærke Darzalex-tal: Genmab-aktien skal op

Forsiden lige nu

Takeda nedlægger 100 stillinger i Danmark

Et ønske om at centralisere de globale funktioner i medicinalselskabet Takeda rammer selskabets danske afdeling, hvor omkring 100 stillinger - mere end halvdelen - vil blive skåret, når funktioner rykkes ud af landet.

Shire afviser gigantisk milliardbud fra Takeda

Den japanske medicinalkoncern Takeda bekræfter rygter i flere internationale medier om, at man har budt omkring 370 mia. kr. på Shire, men oplyser samtidig, at buddet er blevet afvist. Shire bekræfter også og siger, at tilbuddet "væsentlig undervurderer" selskabets værdi.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier