MedWatch

J&J solgte Darzalex for 432 mio. dollar i første kvartal

Salget af Genmabs Darzalex voksede i første kvartal med 69 pct i forhold til samme periode sidste år, oplyser det danske selskabs amerikanske partner Johnson & Jonhnson.

Foto: /Ritzau Scanpix/AP/Mel Evans

Genmabs kræftmiddel Darzalex omsatte for 432 mio. dollar i første kvartal - en vækst på 69 pct. fra samme periode sidste år.

Det fremgår af regnskabet fra Genmabs amerikanske partner Johnson & Johnson.

Salget er fordelt med 264 mio. dollar i USA, mens resten af verden bidrog med en omsætning på 168 mio. dollar. Til sammenligning hentede Johnson & Johnson et salg på 201 mio. dollar i USA og et salg i resten af verden på 54 mio. dollar i samme periode sidste år.

Genmab modtager procenter eller såkaldte royalties af Johnson & Johnsons salg af Darzalex, der bruges til behandling af knoglemarvskræft.

For hele 2018 venter Genmab, at salget af Darzalex lander i intervallet 2,0 til 2,3 mia. dollar.

På aktiemarkedet stiger Genmab tirsdag med 4,4 pct. til 1242,50 kr. Analytikere havde ifølge Bloomberg News estimeret en omsætning for Darzalex på 413 mio. dollar i første kvartal. Estimatet bygger dog kun på to analytikeres vurdering.

Forsiden lige nu

Takeda nedlægger 100 stillinger i Danmark

Et ønske om at centralisere de globale funktioner i medicinalselskabet Takeda rammer selskabets danske afdeling, hvor omkring 100 stillinger - mere end halvdelen - vil blive skåret, når funktioner rykkes ud af landet.

Shire afviser gigantisk milliardbud fra Takeda

Den japanske medicinalkoncern Takeda bekræfter rygter i flere internationale medier om, at man har budt omkring 370 mia. kr. på Shire, men oplyser samtidig, at buddet er blevet afvist. Shire bekræfter også og siger, at tilbuddet "væsentlig undervurderer" selskabets værdi.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier