MedWatch

Lif er "meget bekymrede" over strid om Storbritanniens deltagelse i EMA

En strid om, hvorvidt Storbritannien efter brexit kan få lov at være med i det europæiske lægemiddelagentur, EMA, får nu Lægemiddelindustriforeningen til at råbe vagt i gevær. Det skriver Børsen.

Det er vigtigt for den danske medicinalindustri, at Storbritannien får lov at være medlem af det europæiske lægemiddelagentur, EMA, mener Lif. Foto: /Ritzau/AP/Frank Augstein

Premierminister Theresa May er klar til at betale for, at Storbritannien fortsat skal være en del af det europæiske lægemiddelagentur, EMA, selv efter at landet har meldt sig ud af EU.

Men så nemt kommer Storbritannien ikke til at slippe hos EU's chefforhandler, Michel Barnier, som har afvist, at et land kan være medlem af lægemiddelagenturet uden at være underlagt EU-Domstolen.

Og det skaber bekymring hos Lægemiddelindustriforeningen (Lif), som frygter, at et EMA uden Storbritannien kan tvinge danske medicinalselskaber til tunge, unødige investeringer og hæmme patienters adgang til medicin.

Det skriver Børsen.

"Det her er en skarp situation, og vi er meget bekymrede - for patienterne, for besværet og for økonomien," siger Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lif, til Børsen.

Lif peger på, at Storbritannien spiller en central rolle i produktionen af ca. 2600 medicinalprodukter, og at medicinalselskaber, der har europæiske markedsføringstilladelser registreret i britiske selskaber, skal have flyttet de tilladelser ud af landet, hvis Storbritannien træder ud af EMA.

EMA er selv i færd med at rykke teltpælene op fra London og i stedet slå dem ned i Amsterdam. En række store medicinalselskaber har derudover hovedkvarter i Storbritannien, herunder Glaxosmithkline, Astrazeneca og Mallinckrodt.

Theresa May vil fortsat være en del af EMA

EU's folkevalgte blåstempler EMA-flytning

Forsiden lige nu

Teva dropper Neurosearch-projekt: "Det var en svær beslutning"

Israelske Teva har endegyldigt stoppet udviklingen af lægemiddelkandidaten pridopidin, som stammer fra danske Neurosearch og tidligere var danskernes hovedkandidat. "Det var en svær beslutning," lyder det fra det israelske selskab, mens Neurosearch-topchef Allan Andersen påpeger, at man hele tiden har set projektet "som en lodseddel".

Novo Nordisk tester nyt program i USA: "Tag din medicin og du får den billigere"

Novo Nordisk har indgået en ny aftale i USA om en pilotprojekt, hvor diabetespatienter kan optjene rabatter på selskabets lægemidler ved for eksempel at tage deres medicin og forny deres recepter til tiden. Ifølge selskabet er det første af en række projekter, man vil teste for at nedbringe amerikanske patienters egenbetaling til medicin.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier