MedWatch

Genbrugt Alzheimers-middel slået af placebo

Drømmen om at genbruge et tidligere fejlet Alzheimers-middel bristede mandag for amerikansk selskab, der må se midlet fejle i fase 3.

Foto: Colourbox

Det amerikanske biotekselskab Vtv måtte mandag indkassere en gedigen lussing til dets ambition om et levere den første effektive behandling mod Alzheimers sygdom.

Således meddeler selskabet, at det eksperimentelle middel azeliragon i et fase 3-studie ikke har vist sig tilstrækkeligt effektfuld mod studiets målepunkter: forbedring af kognitive egenskaber og patienternes generelle funktionsniveau. Vtv måtte endda lide den tort at se den største forbedring blandt patienterne, der i studiets kontrolarm er blevet behandlet med placebo.

Nederlaget kommer knap tre år efter, at selskabet på baggrund af forhåbningerne til midlet rejste 117 mio. dollars ved en børsnotering.

Lægemidlet azeliragon er oprindeligt udviklet af Pfizer, der dog opgav midlet efter det havde vist en kognitiv forværring blandt patienterne, der modtog midlet i en dosis på 20 mg. Blandt patienterne, der modtog midlet i en dosis på 5 mg, viste det dog visse forbedringer, hvilket fik Vtv til at købe rettighederne til det potentielle lægemiddel, som selskabet ønskede at undersøge nærmere i den mindre dosis.

Vtv vil på baggrund af en nærmere analyse af resultaterne blandt mindre grupper af forsøgspersoner vurdere, om der er yderligere potentiale at efterforske vedrørende azeliragon, udtaler adm. direktør Steve Holcombe i meddelelsen.

Selskaber flopper på stribe: Derfor er gåden om Alzheimers stadig uløst

"Vi står med potentialet til at skabe et nyt Lundbeck" 

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier