MedWatch

Bioneer løfter omsætningen men halverer overskuddet

DTU-selskabet Bioneer, hvis topchef gennem 15 år gik på pension i sidste uge, har aflagt et årsregnskab for 2017, som viser både fremgang og tilbagegang afhængig af, hvilken post man fokuserer på.

Bioneers adm. direktør, Lars Hagsholm Pedersen (tv.), bestyrelsesformand Kirsten Drejer og tidligere adm. direktør Poul Andersson (th.). | Foto: Bioneer

Det DTU-ejede selskab Bioneer har aflagt et årsregnskab for 2017, som bød på blandede nyheder.

Omsætningen steg med 4,6 pct. til 54,2 mio. kr., men årets resultat blev mere end halveret til 1,4 mio. kr. fra 3,1 mio. kr. året før.

Regnskabet kommer blot få dage efter, at Bioneer har skiftet adm. direktør. Selskabets medstifter og topchef gennem 15 år, Poul Andersson, gik i sidste uge på pension og blev erstattet på posten af Bioneers salgs- og forretningsudviklingschef, biologen Lars Hagsholm Pedersen.

Bioneer er et GTS-institut, hvilket står for Godkendt Teknologisk Servicevirksomhed og betyder, at for eksempel mindre virksomheder kan udlicitere en del af sin forskning til selskabet.

GTS-institutter fungerer dermed som kontraktforskningsvirksomheder (CRO'er), men er underlagt krav fra staten om uafhængighed, faglige evalueringer og juridisk og finansiel kontrol. Andre GTS-institutter er for eksempel Force Technology og Teknologisk Institut.

Bioneer har haft en erklæret målsætning om at øge den andel af omsætningen, der kommer fra private virksomheder - og altså ikke fra staten.

Den målsætning lykkedes i 2017, da den kommercielle andel af omsætningen steg til 30,3 pct. fra 26,7 pct. året før.

Selvom Bioneers overskud blev halveret i forhold til 2016, så var der netop det år tale om et regnskab, som overgik selskabets egne forventninger. Man skal ikke længere end fem år tilbage for at finde et underskud hos selskabet.

Bioneers ledelse skriver i regnskabet, at resultatet i 2017 er "tilfredsstillende."

DTU-selskab mister topchef gennem 15 år – biolog tager over

DTU-selskab løfter overskud med 23 pct. 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier