MedWatch

Novartis køber amerikansk biotekselskab for 53 mia kr

Schweiziske Novartis har indgået aftale om at købe alle aktierne i det amerikanske biotekselskab Avexis, hvis hovedkandidat er et middel mod muskelsvindsygdommen spinal atrofi. Aftalen har en værdi af knap 53 mia. kroner.

Foto: Rafiq Maqbool/AP/POLFOTO/arkiv

Medicinalgiganten Novartis har det helt store checkhæfte fremme, når i det i dag mandag kan annoncere, at det har indgået aftale om at købe det amerikanske biotekselskab Avexis for 8,7 mia. dollars svarende til 52,77 mio. kr. i aktuelle kurser.

Det er især Avexis’ mest fremskredne lægemiddelkandidat, AVXS-101, til behandling af muskelsvindsygdommen spinal atrofi (SMA), som har fået Novartis til at fatte interesse for Avexis.

Midlet er en genterapi til behandling af spinal muskelatrofi, som medfører muskelsvind, og det har allerede fået tildelt en såkaldt orhan drug-status til behandling af SMA og en breakthrough therapy designation til behandling af SMA type 1 af de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA.

De regulatoriske særstatusser er forlommer, som FDA kan give for på baggrund af foreløbige kliniske indicier at fremskynde udvikling og godkendelse af ​ny medicin, der har potentialet til væsentligt bedre end de tilgængelige præparater på markedet at behandle alvorlige eller livstruende sygdomme.

Novartis forventer at indsende registreringsansøgning til FDA i andet halvår 2018, og midlet, der ifølge Novartis har et salgspotentiale på flere mia. dollars, ventes at kunne være på markedet i 2019.

”Det foreslåede opkøb af Avexis og selskabets lægemiddelkandidat AVXS-101 giver os en ekstraordinær mulighed for at transformere behandlingen af Spinal muskelatrofi,” siger Vas Narasimhan, adm. direktør i Novartis i en pressemeddelse fra selskabet.

Udover adgangen til det potentielle middel mod muskelsvind får Novartis også adgang til, hvad selskabet betegner som en værdifuld teknologiplatform inden for genterapi.

”Med opkøbet vil vi samtidigt sætte skub på vores strategi om at udvikle nye behandlinger og udvide vores ledende position inden for neurovidenskab. Vi får adgang til en genterapiplatform, der kan supplere vores CAR-T-platform inden for kræft, og dermed udvide vores genterapeutiske pipeline,” tilføjer han.

Hvis midlet bliver godkendt, vil AVXS-101 være den første genterapi, der adresserer den genetiske årsag til SMA ved at erstatte det defekte SMN1-gen.

I Danmark har sygdommen pådraget sig stor bevågenhed, eftersom Medicinrådet to gange har afvist at tage midlet Spinraza fra Biogen i brug under henvisning til for høj en pris og manglende dokumentation for effekt.

Novartis oplyser ikke noget om, hvor meget AVXS skal koste, når og såfremt midlet kommer på markedet i 2019.

Begge selskabers bestyrelser anbefaler købstilbuddet, der lyder på 218 dollars per aktie, svarende til en præmie på 88 pct.

Novartis-partners NASH-kandidat fejler i leverstudie

GSK køber Novartis ud af håndkøbs-division 

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier