MedWatch

Abbvie skal betale 19 mio. kr. til patient, der fik hjerteanfald - 6000 lignende sager spøger

En jury i New York har idømt Abbvie en bodsbetaling på 19 mio. kr. til en mand, der fik hjerteanfald efter at have brugt selskabets testosteronbehandling Androgel. Det kan blive ekstra dyrt for Abbvie, da 6000 lignende retssager afventer en afgørelse.

Foto: AP/Nam Y. Huh

Det amerikanske medicinalselskab Abbvie handlede på forsømmelig vis, da det markedsførte sin hormongel Androgel, og skal derfor betale 19 mio. kr. til en mand, der fik hjerteanfald efter at have brugt produktet.

Det afgjorde en jury i New York mandag, skriver Reuters.

Sagen er specielt penibel for Abbvie, fordi 6000 lignende søgsmål mod Abbvie og andre selskaber med produkter som Androgel lige nu er i proces i det amerikanske retssystem.

Manden ved navn Jesse Mitchell, der havde sagsøgt Abbvie, anklagede selskabet for at have givet vildledende oplysninger om risikoen ved Androgel, hvilket førte til, at han i 2012 fik hjerteanfald efter fem år under behandling med produktet.

Juryen frikendte egentlig Abbvie for anklagen om vildledende oplysninger, men kom alligevel frem til, at Abbvie havde handlet på forsømmelig vis i sin markedsføring af Androgel.

Jesse Mitchells sag var ved domstolene for anden gang, efter at en jury i juli sidste år dømte, at Abbvie skulle betale 957 mio. kr. i erstatning til Jesse Mitchell. Sagens dommer valgte i december sidste år at lade sagen gå om, da han vurderede, at juryen havde lavet en logisk fejlslutning i sin dom.

Det har altså resulteret i en noget mindre bøde for Abbvie, som i en meddelelse skriver, at selskabet er "skuffet" over afgørelsen og planlægger at anke sagen.

Lignende sager venter

Når sagen er værd at anke for Abbvie, skyldes det, at 6000 lignende søgsmål mod selskabet og andre er på vej mod en afgørelse. Mere end 4000 af sagerne er ifølge Reuters rettet mod Abbvie.

De resterende sager er rettet mod Eli Lilly, Endo og Glaxosmithkline, som i modsætning til Abbvie er i færd med at indgå forlig i en lang række af sagerne.

Alle sagerne drejer sig om bivirkninger ved testosteronbehandlinger.

I en separat sag mod Abbvie, som blev afgjort i oktober sidste år, blev selskabet idømt en bodsbetaling på ca. 900 mio. kr. til en mand, der også fik et hjerteanfald efter at have brugt Androgel. Abbvie har bedt sagens dommer om at lade den sag gå om, ligesom det skete i sagen mod Jesse Mitchell.

GSK og Endo indgår hormon-forlig og lægger låg på 1300 sager 

Abbvies dyre domstolsnederlag skal gå om

AbbVie taber sag om bivirkninger ved hormongel

AbbVie får milliard-bøde for at vildlede om bivirkninger 

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier