MedWatch

GSK køber Novartis ud af håndkøbs-division

Schweiziske Novartis har solgt sin ejerandel af et fælles selskab med fokus på forbrugerrettede produkter til GSK.

Foto: /ritzau/AP/Kirsty Wigglesworth

Det britiske medicinalvirksomhed GSK overtager nu det fulde ejerskab af det selskab for håndskøbsmedicin, som briterne siden 2015 har drevet sammen med Novartis.

Således har briterne betalt 13 mia. dollars, ca. 77,7 mia. kr., for Novartis' ejerandel på 36,5 pct., oplyser parterne tirsdag morgen i separate selskabsmeddelelser.

"Selvom vores joint venture med GSK er i fremdrift, så er tiden rigtigt for Novartis for at sælge et aktiv, der ikke blandt vores kerneaktiver, til en attraktiv pris," udtaler Vas Narasimhan, adm. direktør for Novartis i forbindelse med salget.

Fjerner usikkerhed

GSK havde gennem længere tid været i dialog med Pfizer om at overtage dennes division for håndkøbsmidler, men denne dialog sluttede i sidste uge, da GSK meddelte, at de ikke længere var blandt de interesserede købere.

I den forbindelse udtalte GSK-topchef Emma Walmsley, at de ville fortsætte med at gennemgå mulighederne for at styrke sin forretning for forbrugerrettede produkter, og den proces skulle altså ikke tage lang tid.

For GSK handler købet dog lige så meget om at neutralisere en usikkerhed, der var indbygget i samarbejdet med med Novartis.

Ved oprettelsen af det fælles selskab sikrede Novartis sig nemlig retten til, at det i en 17 år lang periode kunne pålægge GSK at købe hele selskabet, og for GSK handler købet altså også om at sikre sig retten til at råde over egne midler, som selskabet i højere grad ønsker at anvende til forskning og udvikling af nye lægemidler.

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier