MedWatch

Novo Nordisk Fonden henter professor til bestyrelsen

Liselotte Højgaard, der er professor fra Københavns Universitet og formand for Danmarks Grundforskningsfond træder ind i bestyrelsen i fonden bag Novo Holdings og Novo Nordisk.

Liselotte Højgaard, nyt bestyrelsesmedlem i Novo Nordisk Fonden. | Foto: Steen Brogaard, Jyllands-Posten

På en dag hvor Novo Holdings, der ejer Novo Nordisk, i forvejen har annonceret udskiftninger i bestyrelsen, melder det øverste led i familien af Novo-selskaber, Novo Nordisk Fonden, nu også, at det har hentet et nyt bestyrelsesmedlem.

Det drejer sig om Liselotte Højgaard, professor fra Københavns Universitet og formand for Danmarks Grundforskningsfond, som er trådt ind i bestyrelsen i Novo Nordisk Fonden.

Hun erstatter Bo Ahrén, der trådte ud af bestyrelsen i december 2017.

"Liselotte Højgaard er en fremragende forsker og har med sin omfattende erfaring som professor, overlæge og kliniker en baggrund, som er yderst relevant for Novo Nordisk Fonden. Vi ser frem til at kunne drage nytte af hendes erfaring og mange kompetencer," skriver Sten Scheibye, bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden, i en pressemeddelelse.

Liselotte Højgaard har i løbet af sin forskningskarriere blandt andet været klinikchef på Rigshospitalets "Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET.".

Novo-ejer skifter ud i bestyrelsen

Novo Holdings tjente 19,1 mia. kr. i 2017 

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier