MedWatch

Lille biotekselskab fra Aarhus får 280 mio. kr. fra tunge investorer

Det blot tre år gamle NMD Pharma har netop landet en anseelig millioninvestering fra investorer som Novo Holdings, Lundbeckfonden, Roche Venture Fund og den hollandske venturefond Inkef Capital.

Foto: Colourbox

Biotekopkomlingen NMD Pharma fra Aarhus har landet 280 mio. kr. til at udvikle sin tablet mod muskelsvindssygdommen ALS.

Det skriver Børsen.

Pengene kommer fra kapital- og videnstunge investorer Novo Holdings, Lundbeckfonden, schweiziske Roche Venture Fund og hollandske Inkef Capital.

NMD Pharma blev stiftet i 2015 med hjælp fra blandt andet innovationsmiljøet Capnova og ledes af adm. direktør Thomas Holm Pedersen, der har en karriere bag sig som forsker på Aarhus Universitet.

"Det er en fantastisk styrke for vores selskab, at vi opnår denne opbakning, og det giver noget ro på bagperronen, at vi har pengene og kan sætte tog på skinner og køre derudad," siger Thomas Holm Pedersen til Børsen.

Udover tabletten mod ALS arbejder NMD Pharma også på en behandling, som skal hjælpe patienter med at genvinde styrken i musklerne efter for eksempel en krævende operation.

Global milliardfond-boss har øjnene fikseret på danske biotekfirmaer

Lundbeckfonden vil investere i helt spæde selskaber

Novo og Lundbeck skyder tocifret millionbeløb i dansk biotekfirma  

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier