MedWatch

Salget af Genmabs Darzalex faldt i USA i februar

Genmabs Darzalex solgte for nogle få millioner dollars mindre på det amerikanske marked i februar end måneden før. Det viser tal fra Symphony Health. Ifølge en analytiker skyldes det færre arbejdsdage, og underliggende set er der stadig fremgang i salget.

Foto: Tuala Hjarnø/Genmab

Salget af Genmabs kræftmiddel Darzalex faldt en anelse på månedsbasis i USA i februar. Salget opgøres til 90,2 mio. dollar mod 93,3 mio. dollar i januar.

Det viser tal fra Symphony Health Solutions, SHS, som har estimeret salget til blandt andet hospitaler og lægeklinikker.

Salget er en anelse højere end ventet af Sydbank, der estimerede et salg på 88,5 mio. dollar i sidste måned.

"Vi noterer os i forbindelse med salgstilbagegangen i februar i forhold til januar, at der er to færre ’klinikdage’ (arbejdsdage) i februar 2018 i forhold til januar 2018. Korrigeret for de færre ’klinikdage’ viser Darzalex-salget en underliggende fremgang på 7 pct. i februar forhold til januar, hvilket vi anser som positivt," skriver analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen i en kommentar til tallene.

For Alm. Brand Markets syner tallene derimod umiddelbart som en lille skuffelse sammenlignet med de forventninger i markedet på 95-97 mio. dollar, som børshuset refererer til.

"Efter den stærke 2018-guidance kommer det første salgstal dermed ud til den bløde side, hvilket kan sætte akten under en smule pres i dag," hedder det i børshusets morgenkommentar.

Genmab-aktien åbner 1,1 pct. lavere i 1256 kr. efter en stigning på næsten 25 pct., siden Genmab i sit årsregnskab fremsatte en prognose om et samlet af salg af Darzalex på 2000-2300 mio. dollar i år mod 1242 mio. dollar sidste år.

Administrerende direktør i Genmab, Jan van de Winkel, sagde ved den lejlighed til Ritzau Finans, at salgstallene for Darzalex bør analyseres på kvartalsbasis snarere end på daglig, ugentlig eller månedlig basis, som flere investorer og analytikere har fået for vane i den senere tid.

Hos Sydbank mener Søren Løntoft Hansen også, at man skal være varsom med bare at tage tallene fra SHS for gode varer, da de i de seneste måneder har været højere, end de tal, som Genmabs partner, Johnson & Johnson, har rapporteret.

I fjerde kvartal viste salgstallene fra Symphony Health eksempelvis et salg på 271 mio. dollar, mens partneren Johnson & Johnson i forbindelse med årsregnskabet rapporterede et Darzalex-salg i USA på 241 mio. dollar. Forskellen er rabatter.

Analysehus: Darzalex-salg steg 6,2 pct i USA i januar

Darzalex-salg steg yderligere i november

Darzalex-salget havde fart på i oktober

Forsiden lige nu

Regeringen og Novo Nordisk giver 50 mio til sygdomsbekæmpelse i fattige lande

Et FN-partnerskab, der skal være med til at bekæmpe ikke-smitsomme sygdomme såsom diabetes i lav- og mellemindkomstlande, får nu godt 50 mio. kr. i støtte fra den danske regering og medicinalselskabet Novo Nordisk, som ifølge topchef Lars Fruergaard Jørgensen aner "en mere vedvarende forretning" i disse lande på sigt.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier