MedWatch

Analytiker: Lundbecks opkøb er et sats med stort potentiale

Michael Friis Jørgensen, der er analytiker hos Alm. Brand Markets, siger, at Lundbeck med købet af Prexton Therapeutics har betalt dyrt for en tidlig lægemiddelkandidat, men at potentialet modsvarer risikoen.

Foto: /ritzau/Torkil Adsersen

Lundbecks beslutning om at lægge knap 750 mio. kr. på bordet for det hollandsk-schweizisk-baserede biotekselskab Prexton Therapeutics og dets lægemiddelkandidat Foliglurax kan i bedste fald give Lundbeck en sællert på ærmet efter 2020, mener Alm. Brand Markets-analytiker Michael Friis Jørgensen. I værste fald kan pengene være tabt.

"Det er en relativt høj pris og en lægemiddelkandidat i en tidlig fase, så det er lidt at gamble. Det kan vi ikke komme uden om," siger han til Ritzau Finans.

"Men det er til Parkinsons sygdom, og potentialet er enormt stort, så derfor er det også naturligt med en høj pris."

Foliglurax udvikles til behandling af Parkinsons-patienter og er i den midterste kliniske udviklingsfase 2.

De første data fra studiet ventes at foreligge i første halvdel af 2019, hvor markedet altså bliver klogere på, om Lundbecks satsning har været rigtig.

"Så det er altså endnu meget svært at vurdere prisen," siger Michael Friis Jørgensen.

Vil starte spekulationer om opkøb

Han regner med, at investeringen vil give anledning til spekulationer om Lundbecks opkøbsplaner for de kommende år.

"I forhold til signalværdien er noget af det, som markedet diskuterer, om en ny topchef i Lundbeck vil til at bruge penge på at fylde pipelinen op. Der er ikke tvivl om, at der er nogle i markedet, der anser pipelinen efter 2020 for at være lidt tynd," siger Michael Friis Jørgensen.

"Så Lundbeck er lidt en splittet case på børsen. Det er for det første en god case målt på resultaterne for de kommende år, og selskabet har et enormt udlodningspotentiale og en stærk balance. Men der hersker også nervøsitet om perioden efter 2020," fortsætter han.

"Spørgsmålet er, hvad en ny CEO vil gøre, og hvor store investeringer, der skal gøres. Spørgsmålet er også, hvor meget de gode resultater skal mindskes med investeringer for at sikre Lundbeck et bedre vækstpotentiale efter 2020," siger Michael Friis Jørgensen.

På aktiemarkedet ligger Lundbeck 1 pct. lavere i 339,30 kr. Opkøbet har ikke bevæget aktiekursen væsentligt.

Lundbeck køber hollandsk biotekselskab med Parkinsons-kandidat

Forsiden lige nu

Regeringen og Novo Nordisk giver 50 mio til sygdomsbekæmpelse i fattige lande

Et FN-partnerskab, der skal være med til at bekæmpe ikke-smitsomme sygdomme såsom diabetes i lav- og mellemindkomstlande, får nu godt 50 mio. kr. i støtte fra den danske regering og medicinalselskabet Novo Nordisk, som ifølge topchef Lars Fruergaard Jørgensen aner "en mere vedvarende forretning" i disse lande på sigt.

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier