MedWatch

Spansk Lundbeckfond-selskab nåede mål for forsøg

Sanifit har i et klinisk fase 2-forsøg vist, at selskabets hovedkandidat lever op til forventningerne som behandling mod sjælden komplikation til nyresygdom.

Kalcifylaksi ses oftest hos patienter i dialysebehandling, der udvikler smertefulde, behandlingskrævende sår med høj risiko for infektioner. | Foto: Colourbox

Det potentielle lægemiddel SNF472 mod kalcifylaksi, en sjælden men alvorlig åreforkalkning i huden, har i et klinisk forsøg opfyldt både det primære og sekundære mål for effekt.

Det oplyser det spanske selskab bag midlet, Sanifit, der siden 2015 har indgået i Lundbeckfond Ventures portefølje af virksomhedsinvesteringer, da den danske fond sammen med en række andre investorer deltog i en serie C-finanseringsrunde, der tilførte biotekselskabet 36,6 mio. euro.

De fulde resultater af studiet, der blev afsluttet kort før årsskiftet, vil senere på året blive præsenteret på en lægefaglig kongres, men i en meddelelse skriver Sanifit, at både målet om sårheling og smertereduktion blev nået.

Kalcifylaksi ses oftest hos patienter i dialysebehandling, der udvikler smertefulde, behandlingskrævende sår med høj risiko for infektioner. Ca 50 pct. af de ramte dør inden for et år fra diagnosen er stillet.

Der findes ingen godkendt behandling af sygdommen, og både de europæiske og amerikanske lægemiddelmyndigheder har da også tildelt SNF472 såkaldt orphan drug designation; en regulatorisk genvej til mulige behandlinger mod sjældne sygdomme med et udækket behov for behandling.

Sanafit er aktuelt i dialog med FDA og EMA om designet af et fase 3-studie, der forventes sat i gang i 2018.

Lundbeckfondens spanske porteføljeselskab afslutter forsøg

Mere fra MedWatch

Coloplasts nye skattedetaljer viser enorme nationale forskelle - Danmark blandt de laveste skatteopkrævere

Mens Coloplast betaler godt 20 pct. i effektiv skattesats herhjemme, lægger medicoselskabet næsten 40 pct. i skatteposen af sit overskud i Frankrig, viser nye detaljerede skatteoplysninger fra virksomheden. Størstedelen af medicoselskabets ansatte arbejder i Ungarn, hvor firmaet også betaler den laveste selskabsskat på bare 15 pct, men produktionen er lagt i landet af en række andre årsager, fortæller Coloplast.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier