MedWatch

Takeda åbner stamcellefabrik i Irland

Eksisterende produktionsfaciliteter i Dublin fra den japanske medicinalkoncern Takeda bliver nu udvidet med en ny fabrik til fremstilling af stamceller, som vil koste et trecifret millionbeløb og skabe 70 arbejdspladser.

Foto: /ritzau/AP

Den japanske medicinalkoncern Takeda annoncerede i denne uge, at man vil investere 25 mio. euro, eller 186 mio. kr., i en ny stamcellefabrik i Irland.

Det skriver FiercePharma.

Der er tale om en separat modulær celleterapi-facilitet ved selskabets eksisterende faciliteter i Grange Caste i nærheden af Dublin, hvor man skal fremstille en ny stamcellebehandling, skriver mediet.

Projektet er støttet af den irske regering, og man regner med, at den nye fabrik er klar til brug i 2021 og vil beskæftige 70 medarbejdere, når den tages i brug.

Det er ikke første gang, at den japanske koncern investerer i hverken stamcellebehandlinger eller Irland i den seneste tid.

I juni sidste år annoncerede selskabet, at man ville bygge en ny fabrik i Irland til produktion af sit lægemiddel Ninlaro mod knoglemarvskræft, og i februar i år annoncerede Takeda, at man har aftalt at købe det belgiske stamcelleselskab Tigenix for 520 mio. euro, eller næsten 4 mia. kr.

Astellas køber stamcelle-eksperter 

Israelsk selskab starter senfasestudie med stamceller mod ALS 

Stamcellebehandling af hjertesvigt får amerikansk særstatus 

Biotekselskab vil teste stamcellebehandling mod type 1-diabetes i mennesker 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier