MedWatch

Medtronic indgår værdibaseret aftale med hospitalskæde

Den amerikanske medicoproducent Medtronic skal optimere driften hos amerikansk kæde af hospitaler. Målet er besparelser på op mod 600 mio. kr.

Et nyt samarbejde mellem medicoproducenten Medtronic og hospitalskæden Lehigh Valley Health Network (LVHN) skal udvikle og afprøve nye metoder til drift, organisering og sygdomsforbyggelse på kædens otte hospitaler i staten Pennsylvania, USA.

Samarbejdet har som mål at sikre besparelser på 100 mio. dollars, svarende til 610 mio. kr., for op mod 500.000 patienter inden for 70 store sygdomsområder, oplyser parterne i en pressemeddelelse.

Aftalen løber fem år og i første omgang vil parterne fokusere på at udvikle værdibaserede programmer inden for fedmekirurgi, lungekræftbehandling samt respiratoriske sygdomme forårsaget af behandling eller hospitalserhvervet infektion, hvor Medtronic gennem blandt andet forbedret effektivitet og resultater mener at kunne høste besparelser for hospitalerne.

"Denne aftale er ikke bare spændende for Medtronic og LVHN men for hele sundhedsindustrien, da den viser en model for hvordan, vi kan arbejde sammen om at nå de fælles mål om bedre kliniske og økonomiske resultater," udtaler Omar Ishrak, adm. direktør for Medtronic, i meddelelsen.

I Danmark har Medtronic indgået en aftale med Rigshospitalet, hvor det amerikanske selskab siden sommeren 2017 har stået for at optimere driften af hospitalets hjertecenter, ved eksempelvis at kigge på forbruget af produkter og flowet af patienter.

Medicogiganter vil overtage driftsopgaver på danske hospitaler 

Mere fra MedWatch

Selvtests til skoleelever er på lager – nyt udbud sat i gang

Der ligger antigentests klar på lager fra tidligere indkøb, og de dækker i første omgang behovet for selvtests til skoleelever, som Regeringen og KL forleden besluttede skal supplere de kommunale skolers testindsats. En nyt udbud er netop skudt i gang for at dække efterspørgslen, når lagrene er tømte, oplyser styrelse.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier